Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Om lakunerne i Gull-Þóris saga (Kr. Kålund)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
hendes advarsler fortsætter de rejsen, de to alene. De blive da
også overfaldne af Raud og Stenolvs mænd, men de to fostbrødre
hugger ned for fode, indtil Raud flygter. Om hans skæbne
beretter det endnu bevarede brudstykke af kapitlet. Fortællingen
i første del af kapitel 12 har, som bemærket, for det første den
fejl at være for lang, heller ikke synes den at slutte sig ganske
heldig til kapitlets i membranen bevarede slutning; heri omtales
nemlig det efter kampen følgende forlig, hvor der blandt andet
bestemmes bod for "Torstens sår", medens der ikke bringes
nogen forsoning i stand i anledning af noget "gods", som
Torbjørn stokk har taget fra Tore - men om det røvede gods er
intet berettet i det foregående og om Torstens sår kun i
udgavens til kapitel 10 føjede slutningslinjer. Dog er også her i
kapitlets indhold en umiskendelig lighed til stede med den i
membranen bevarede kapitel-overskrift. Kapitlet indeholder desuden
den i sagaen ellers savnede oplysning om Groas herkomst, en
oplysning, der stemmer så vei med tidsforholdene, at den ikke
synes på forhånd at kunne forkastes, om det end må forundre
at træffe Groa som enke netop her. Endelig fremgår det i kap.
12 skildrede overfald ret naturlig af den mellem Tores fjender
tidligere (kap. 10) indgåede forbindelse.
Hvorledes skal nu disse ejendommeligheder ved den nævnte
udfyldning forklares? Så vidt vides har, før Gudb. Vigfusson læste
kapitel-overskrifterne til kap. 11 og 12, disse ikke været rigtig
tydede, og overhovedet ikke behandlede før af Maurer i hans
udgave, og om noget forsøg på at læse noget af den øvrige skrift
på disse sider forlyder intet. Det vilde være særdeles tiltalende,
om man turde tænke sig spor af den oprindelige tekst for dette
partis vedkommende bevarede på Island; men, da slutningen af
kapitel 10 ikke viser noget spor til en sådan ægte teksts
bevarelse, tør man vei heller ikke håbe noget sligt for restens
vedkommende. Er da virkelig de svage spor af skrift, der nu kan
tydes, alt tidlig (f. eks. omkring dette århundredes begyndelse)
læste og resultatet anvendt på Island til konstruktion af en tekst?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
