Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - II. Tillæg til s. 17. Germ. χt = oldn. t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
kaste, som bekendt, under bøjningen den vocal, som
staar foran -/, -w, -r i de endelser, som begynde med
vocal o: i dat. sg. og hele pluralis. At dette
bortfald er meget gammelt, ældre end é-omlydens
indtræden, fremgaar klart deraf, at ord som ketill, lykill i
dat. sg. hede katli, lukli, i nom. pl. katlar, luklar osv.
(Fornn. forml. s. 42). Der maa derfor nødvendigvis
indtræde forenkling i de nævnte former hos de ord,
hvor rodstavelsen ender paa’geminata; f. ex.
sg. n. dróttinn pl. n. *drotnar
a. dróttinn a. *drotna
d. *drotni d. *drotnum
g. dróttins g. *drføna
Paa tilsvarende maade maatte naturligvis forenkling
indtræde hos de herhenhørende feminina og neutra;
men saavidt mig bekendt gives der hos disse ikke
noget tilfælde, hvor vi har geminata i rodstavelsen.
3. Endestavelsen -gi (resp. -H) føjes, navnlig i den ældre
tid, i temmelig stor udstrækning til substantiver,
ad-jectiver og pronominer og er i adskillige tilfælde
fuldstændigt sammenvoxet med vedkommende ord. Det
dannes tostavelses substantiver paa -all, -ill, -ull\ -ann, -inn, -unn;
-ärrj -urr\ de, hvorved comparativ og superlativ dannes osv.) staa i et
saa nøje forhold til ordbøjningen, at de af praktiske hensyn i
grammatikerne behandles sammen med denne, forekommer det mig
naturligst ogsaa her at optage denne ordning, saaledes at jeg paa grundlag
af fremstillingen i Wimmers Fornn. forml. ved hver ordklasse
behandler alle de med forenklingsregelen i forbindelse staaende forhold, som
Wimmer omtaler sammen med flexionssystemet, selv om de ikke i
egentligste forstand høre ind under ordbøjningen. Ogsaa
endestavelserne ’gi og -si behandler jeg sammen med afledningsendelserne, da
de jo faktisk fungere som saadanne og deres opr. betydning tildels
.or udvisket. Derimod omhandles vor regels forhold til de dele af
iorddannelseslæren, som ikke staa i nøjere forbindelse med
bøjnings-f3jstemet, først efter behandlingen af dette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
