Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svar fra Dr. Fritzner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
gere Brug end nu til Dags. Jeg skal her som et Exempel nævne
den Delikatesse, hvilken saavel Lapper som Normænd i vore Dage
kunne gjøre sig af Stilken (gn. njóli) af Kvannen (angelica archangelica)
paa de Steder, hvor denne Urt findes vildtvoksende, og som omtales
i Strøms Beskrivelse over Søndmøre l, 71; Leems Beskrivelse over
Finmarkens Lapper S. 127; Joh. Scheffer Lapponia (tydsk Udgave
1675) S. 251; Gr. von Düben om Lappland och Lapparne S. 144 flg.,
ligesom den omtales som yndet og sædvanlig paa Island i E.
Olaf-sons Reise gjennem Island S. 158. 431. Om Østgaard i sin
Fortælling "En Fjeldbygd" havde haft Anledning til at omtale den, vilde
han vei ogsaa derom have kunnet sige, at hans smukke
Læserinder vistnok ikke vide hvad "Kvanne" er, da selve Urten,
idetmindste under denne Benævnelse, og dens ovennævnte Anvendelse vistnok
er ubekjendt for mange; noget man især kan slutte deraf, at en
historisk Forfatter, Siegwart Petersen (Norges Historie, Læse- og
Lærebog, 8de Udgave, Kristiania 1878 Side 21 32 og Fortællinger af
Fædrelandets Historie 2den Udgave, Kristiania 1876 Side 225 3; jfr. Snorre
Sturlasons Norske Kongers Sagaer, oversatte af Jacob Aall, Kristiania
1838 S. 169 11) har forstaaet Fortællingen i Heimskringla (Ungers
Udg. S. 202 12 fgg.), saga Olafs Tryggvasonar c. 100 saaledes, som
om der her var Tale om Kvannens Rod. Men desuagtet har
Kvanne-stilkens Anvendelse paa denne Maade eller som Delikatesse haft en
meget udstrakt Anvendelse i Oldtiden; noget, som kan sees ikke alene
af nysnævnte Fortælling, men ogsaa deraf, at man, som de gamle
norske Love vise (Gul. 7.5 15; Frost. 13, 2 15; 14, 14 ; Landsl. 7, 10 ie),
havde hvanngarftar, hvori den dyrkedes. Som dette maa kaldes en
Tilfældighed, saa anser jeg det ogsaa for en Tilfældighed, naar
Skikken at tygge Kväde ikke omtales eller berøres i de gamle Skrifter
udenfor det her omhandlede Sted, og jeg tvivler ikke om, at den i
gamle Dage har været ligesaa almindelig som nu, ja endog
almindeligere, fordi Adgangen til at skaffe sig det fornødne raa Material da
var rigere, eller almindeligere og lettere, jo større Udstrækning de
Skove havde, der afgave det; hvortil endnu kommer den
Omstændighed, at Brugen af mange Ting, hvorpaa man i Fortidens Dage satte
stor Pris, i senere Tider er fortrængt af andre Nydelser m. m., som
man ved den lettere Forbindelse med og stærkere Paavirkning af
Udenverdenen lærte at kjende, og som kom til at udfylde deres Plads.
Har Skikken været saa gammel, som jeg mener, er det heller ikke
usandsynligt, at den islandske Forfatter skulde have kjendt den. Ti
Islændingerne vare i hine Dage vist temmelig vei bekjendte med norske
Skikke. Men selv om det maatte antages, at den islandske
Forfatter ikke havde kjendt den, har dette efter min Mening intet at
betyde, eftersom det omhandlede Yers vistnok er kommet fra Norge
til Island med det Sagn, som ligger til Grund for Halfssaga.
Til foranstaaende har jeg fundet at burde indskrænke mig, naar
der er givet mig Anledning at tage til Gjenmæle mod Gislasons
Behandling af min Artikel kvett tönnum, og navnligen har jeg ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
