- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Andet Bind. 1885 /
296

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egils-saga's Forhold til Kongesagaen (G. A. Gjessing)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

296

i Tillid til Sagnets Kjendthed "Pórir haklangr", af Egs.
enestaaende kaldet "konungr af Ögðum", som falden og "Kjotve"’s Flugt
uden Betænkelighed ved, at Personerne ei før er omtalte. Egs.’s
senere Bemerkning: "þá orrustu átti Haraldr konungr síðast
innanlands" synes naturligst at høre hjemme i en Kongesaga og
at henpege paa en senere Omtale af enten Toget til Sverige eller
Orknøerne. Efter den dermed sammenhængende Passus (Egs. C.
9 p. 15) "ok eptir þat fékk hann enga viðstöðuct følger i Hkr.
p. 62 Parallelen til Landstilegnelsen og den derved fremkaldte
Udflytning (Egs. C. 4 p. 6 f.) her vistnok paa sin oprindelige
Plads i den historiske Text.

Et følgende Berøringspunkt mellem Egs. og den historiske
Text eller ialfald en af OH.’s Kilder er maaske Bemerkningen i
Egs. C. 22 i. f. p. 43 om Finn skjaalge’s Besvogring med
Kongeætten, der har sit Tilsvarende i OH. p. 4 og rimeligvis fra samme
Kilde oftere kommer frem: Hkr. p. 111 og 336; Flat. I p. 41
og 393.

Egs. C. 26 indleder Guthormsønnernes Drab med
Oplysninger om Guthorms Slægt, hans Virksomhed ved Rigs erobringen
og endelige Forlening og Ophold i Tønsberg, der stemmer med
Hkr. pp. 49, 63, 69 og rimeligvis af Egs. er laant fra Hkr.’s
Grundlag (Ordet "hertogi" føres hermed tilbage til Hkr.’s og
Egs.’s fælles Kilde). Forøvrigt har Egs. her sin Parallel i Landn.
I. 18 p. 56 ligesom videre med Hensyn til Skallagrims
Land-nam; men Forholdet mellem begge er vanskeligt at bestemme.
Egs.’s udførligere Fremstilling støtter sig rimeligvis til ældre
Landnamsoptegnelser i Forbindelse med vidtløftigere mundtlig
Tradition vedrørende Egs.

Egs. C. 36 p. 70: "Haraldr konungr hafði löngum atsetu
sína á Hörðalandi éba Rogalandi at stórbúum feim, er hann
átti - á Sæheimi" stemmer med Hkr. C. 40 p. 78: "En er
Haraldr konungr tók at eldast, þá settist hann optliga at
stórbúum er hann átti å Hör^alandi -. Jöfrask.: oc á Rogalandi -
í Körmt." Der er kun nogen Afvigelse i Stedsnavnenes Ordning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1885/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free