Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: Fornsögur Suðrlanda, utgifna af Gustaf Cederschiöld (P. Groth)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Paa den anden side frembyder sagaen positive tegn paa nordisk
oprindelse, saavel hvad indholdet som stilen angaar (påg. CLII).
Udgiveren gaar derpaa over til en redegørelse for sagaens
haandskriffcer og deres indbyrdes forhold. Resultatet af denne er,
at fire af sagaens haandskrifter (Holm. 7, 4to, 7 fol., AM 529, 4to;
180 B, fol.) viser et nærmere slægtskab, medens et femte Holm. 6,
4to? der indeholder sagaen fuldstændig, indtager en isoleret stilling.
Det ældste af haandskrifterne er Holm. 7, 4to? der er lagt til grund
for udgaven (CLIV ff.).
Bærings saga har udgiveren ligesom Konrads saga forsynet med
et tysk referat. Han anser det for utvilsomt, at sagaen er oversat,
om der end i enkelte punkter viser sig nordisk indflydelse.
Oversættelsen er sandsynligvis foretagen i Norge, men de bevarede
haandskrifter er alle islandske (CLXXXVII).
Flovents saga er i modsætning til de øvrige trykt
i to redaktioner (AM. 580 A, 4to Og Holm. 6, 4to). Denne
sagas indhold har allerede længe været bekendt i udlandet gennem
en latinsk oversættelse af islændingen Jón Olafsson fra aaret 1732.
Sagaen er en oversættelse af et gammelfransk heltedigt. Forholdet
mellem dette skrift og andre dermed beslægtede digtninger i andre
lande har før været behandlet, og udgiveren gaar derfor ikke nøiere
ind paa det.
Oversættelsen maa være skeet tidlig, efter udgiverens mening
temmelig langt tilbage i 13de aarhundrede. Visse ligheder i
nomina propria med Karlamagnus saga synes at vise Paavirkning
fra denne sidste saga.
Bevers saga synes (påg. CCXVH) at være en oversættelse
af et fransk digt, der igen sandsynligvis er oversat fra engelsk.
Ogsaa her har udgiveren vedføiet et tysk referat af sagaen.
Sproget i Bevers saga viser, at den er temmelig sent oversat.
Sagaen viser betydelige ligheder med fortællingen om O li f og
Landres, der er oversat kort efter 1286. Stilen i Bevers saga er
rig paa stereotypiske udtryk, og udgiveren ser ogsaa heri et bevis
for, at sagaen er sent oversat. Det kan være af interesse at se,
hvad udgiveren fortæller efter meddelelse fra professor G. Storm, at
et exemplar af Bevers saga omtales i et brev fra Ryfylke fra
aaret 1366.
Sagaen er trykt efter Holm. 6, 4to. Forøvrigt findes der en
membran, Holm. 7, fol. samt 2 membranfragmenter og flere på-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
