Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De norsk-islandske Bibeloversættelser fra 13de og 14de Aarhundrede og Biskop Brandr Jónsson (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
sættelse, som er bevaret af 2den - 5te Mosebog og trykt hos Unger
(S. 300-349), er som nedenfor skal vises ganske forskjellig.
Det, som er karakteristisk for den ældste Oversættelse og viser
dens Enhed, er især følgende:
1. Citater og Uddrag af Honorius af Autun’s Imago mundi.
Jeg har fundet Citater af Imago mundi til Dommernes Bog C. 3
(S. 348 og 385), til 1ste Kongers Bog C. 15 (S. 385) samt til
Genesis C. 3 (se ovenfor S. 24715); og jeg har endvidere fundet
Imago mundi benyttet (uden Citat) til Josva Bog C. 24 (S. 375
"Chaleph hafði þa lifað c. vetra tiredt"), til Dommernes Bog C. l
(S. 379 "I þenna tima stuornaði Chaleph er fyrr var getið
Gy-Oingom i stað Josve. hans dottir het Axa"), til 2den Kongernes
Bog C. 14 (S. 6353r’ om Amasia) og til 2den Kongernes Bog
C. 25 (S. 654 "þersi iiiidi heimsalldr - ök x år", altsaa fra de
første Brudstykker af Genesis indtil sidste Capitel i
hele Værket.
I denne Forbindelse kan ogsaa mærkes Citater af Honorius’s
Speculum ecclesiæ S. 384l7 og 3862.
2. Uddrag af mystiske og allegoriske Fortolkninger,
især af de jødiske Helte som Forbilleder paa Kristus: om Josva
S. 386-78, om Chaleph S. 379-80 om Othoniel og Aoth S. 3869,
om Delbora S. 389, om Gedeon S. 397, om Abimelech S. 402-3,
om Jefta S. 408, om Samson S. 419-20, om Ruth S. 427, om
Christus S. 4322, om David S. 547-48 og 553-54, om Salomo
S. 577. Ogsaa disse "Skyringar" strækker sig gjennem en væsentlig
Del af Værket, om end Oversætteren synes at have gaaet træt
under Arbeidet og opgivet Paralelliseringen af de senere Konger
efter Salomo l.
3. Anvendelse af Alliteration i prosaisk Fortælling, navnlig
i Taler og dramatiske Skildringer. Denne Tendens fremtræder
allerede i 1ste Cap. af Josva Bog og findes gjennem hele Værket
lige til sidste Capitel af 2den Kongernes Bog og har foranlediget
hyppige Friheder i Oversættelsen. Jeg hidsætter af Guds Tale til
Josva (S. 349-50): flyt udlån minn lýð jyfir ána Jordan, aa þa
zbrð er ek man g-efa (ryðinga lýð. Hvern />an stad sem J5er komit
fotum a man ek selia #ndir j’ðart valld SQIÜ ek .råg d a Moysi. ^ra
eyðimork ok /lalli Libano allt til hinnar mikla aar Æufraten. alla
1 Om disse "Skyringar" maaske alle ere tagne fra det citerede
"Speculum ecdesiæ" ved jeg ikke, da jeg ikke har havt Adgang til dette
Værk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
