Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: Svenska språkets ljudlära och beteckningslära jämte en afhandling om Aksent af J. A. Lyttkens och F. A. Wulff (Aug. Western)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
tænke sig et sprog, hvor atter andre momenter end læbebevægelsen
træder til og derved frembringer nye nuancer; allerede de
almindelige nasalvokaler ligger jo ifølge Trautmann en ters dybere end
de tilsvarende rene, således at en inddeling baade efter tungens og
læbernes bevægelser strengt taget heller ikke blir tilstrækkeligl.
Resultatet heraf blir altså, at et vokalsystem, som samtidig tager
hensyn til alle de artikulationer, som er afgjørende for vokalens
klang, og såedes har en bestemt plads for hver eneste tænkelig
vokal, blir en umulighed, medens man ved at nøie sig med at
bestemme den vigtigste artikulation, nemlig tungens, får et system,
som tilnærmelsesvis optager alle vokaler. Det blir da en særskilt
opgave ved behandlingen af enkeltsprogene nærmere at bestemme
de momenter, som sammen med tungens stillinger er afgiørende for
vokalernes klang i hvert enkelt sprog. Foruden tungestillingen er
der dog ogsaa et andet "universelt" kriterium, man kan gå ud fra,
nemlig vokalernes egentoner; det heldigste forsøg på at danne et
vokalsystem på grundlag heraf, som jeg kjender, er Trautmanns
(i Die Sprachlaute etc.), og det merkeligste er, hvad Trautmann i
sit raseri mod det Bell-Sweetske system ikke har været
opmerk-som på, at hans eget vokalsystem for en væsentlig del falder
sammen med netop det Bell-Sweetske, som han synes at have sat sig
til livsopgave at bekjæmpe (jfr. min Engi. Lautl. § 10, anm.).
Men naar alt kommer til alt, så er det dog af forholdsvis
underordnet betydning, hvilken form man giver sin vokaltabel, når
man blot opfatter og beskriver de enkelte vokallyd rigtig, og i
denne henseende fortjener forfatterne af Svenska språkets ljudlära
den største ros. Beskrivelserne af de enkelte vokallyd er i høi
grad udtømmende og nøiagtige og får betydelig forhøiet værd
derved, at der under hver enkelt lyd henvises til alle de steder i den
fonetiske litteratur, hvor samme lyd er beskreven. Forff.s skjeinen
mellem det åbne og halvåbne e er af særlig interesse for os nor-
1 Harmonien i tungens og læbernes bevægelse mellem de af forif.
opstillede tre hovedserier er heller ikke ganske fuldkommen. Foro’,
indrømmer selv ved tredje hovedserie, hvis kjendemerke jo skulde
Være konstant tungestilling, at denne kun "jämförelsevis" er
konstant. At tungebevægelsen ved denne serie er mindre fremtrædende,
har jo naturlig sin grund deri, at afstanden mellem "high" og "low"
her er mindre end ved "front" vokalerne, på samme måde, som
al-standen mellem en vinkels ben aftager, jo nærmere man kommer
vinkelens toppunkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
