- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
232

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love (Ebbe Hertzberg)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

232 Ebbe Hertzberg.

passe da ogsaa ulige bedre at nævnes sammen med 6 alen
vadmel. - lovrigt synes "feldr" i betydningen af "kappe, pelts"
næi-mest at have tilhört Island. I det mindste kjender I. Aasen for
norske dialekter foruden om selve dyrenes haarbeklædning ordet
blot brugt om overbredsel, tæppe o. lign. for en liggende
stilling beregnede plag. Af Krókarefs saga 13, hvor det
heder: "skikkjur eru þar á íslandi er feldir heita", synes det
ogsaa at fremgaa, at "feldr" i betydningen kappe var en
særegen islandsk sprogbrug. - Yed siden af "varar f eldr"
forekommer i Ljósvetningasaga 93 "vararskinn" og vel at mærke
i sammensætningen "vararskinnsolpa" d. e. pelts, kaabe af
va-rarskinn. At disse to ord (ligesom ogsaa "vararvád" i
Gull-þórissaga) skulde, som Vigfusson helst vil, være dannet af "vor"
f., havn, og altsaa nærmest betyde havneskind, d. e. skind,
afsætteligt i ’havnene, synes mig en sögt forklaring.
Sand-synligere er det ved siden af "vara" f., en vare, at antage en
ældre biform "vor" f., hvormed sammensætningen kan være
dannet. Skind, skikket til og brugt sorn kurant handelsvare,
giver sagligt den ene rimelige mening. - I Gul. kap. 223
op-föres blaf eldr som en art betalingsmiddel, hvilket vistnok
skjön-nes at have udgjort en noget finere kvalitet end den
almindelige "vararfeldr," men som dog ogsaa ifölge sammenhængen
maa have vseret en temmelig kurant artikkel. Ordet kan
derfor ikke, som Fritzner formoder, naar han gjætter paa
blaarævskind, betegne noget særdeles kostbart peltsværk; thi
et saadant egnede sig ikke til lovbestemt betalingsmiddel.
Dette i forbindelse med udtryk som "blákollr", sorthaaret,
"blá-madr", neger, "blår sem kol" o. lign. turde gjöre det höist
sandsynligt, at "bláfeldr" simpelt hen betyder sort faareskind,
medens "vararfeldr" var den hyppigere, smudsig hvide kvalitet.

Grassetr.

Et par varianter til Jons kristenret kap. 31 have
udtrykket "sitja grassetri" i betydningen af "at befinde sig i sær-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 14:24:32 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1889/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free