- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
285

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Nogle bemærkninger til et vers i Haustlöng (Björn Magnússon Ólsen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nogle bemærkninger til et vers i Haustlöng.



Sn. E. I, 314 11.

"Hófu skjótt, en skófu
skǫpt ginnregin, brinna;
en son biðils sviðnar,
sveipr varð í fǫr, Greipar"


Tolkningen af de to første linjer af dette halvvers har
været i höj grad omstridt. De tidligere tolkningsforsøg er,
som det synes med rette, kritiserede af Bugge[1] og Wisén[2].
Over hovedet synes teksten, således som den foreligger, ikke
at give nogen antagelig mening. Derfor har også bægge de
omtalte videnskabsmænd søgt at rette den, hver på sin måde,
uden at denne bestræbelse dog, efter min mening, har ført
til et heldigt resultat.

Bugge retter "skófu" til skǫfnu og opstiller følgende
ordforbindelse: Ginnregin hófu skjótt en skǫfnu skǫpt, brinna.
Han mener, at ginnregin er subjekt såvel til hófu som til
brinna. Meningen bliver: "Guderne løftede hurtig deres
glattede spydskafter og der udgår luer af deres legemer (fra deres
mund eller öjne)".

For det første er den asyndetiske sætningsforbindelse her
i höj grad stødende, hvor den sidste sætning kun består af
et enkelt verbum, uden at et nyt subjekt er tilföjet. Dernæst
giver den sidste sætning (brinna) ikke nogen tilfredsstillende
mening, når man gar ud fra, at subjektet er ginnregin. I

[1] Arkiv för nord. filol. ny följd I, s. 21 fg. og 43 fg.
[2] Emendationer och exegeser till norröna dikter III, s. 54.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:00:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1889/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free