Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson: Om skjaldepoesien og de ældste skjalde - - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 Finnur Jonsson.
standpunkt betragtet, utænkelig, når man gar ud fra, at
disse "uægte" digte fra først af er tillagde visse bestemte
ældre skjalde, ti så foreligger der bevidste fabrikater; men
denslags fabrikater er ikke ældre end fra 12. årh. (muligvis
fra slutningen af det 11.); så unge kan disse digte
imidlertid slet ikke være.
Alt dette støtter efter min mening den antagelse, at
de vers, som. vi nu har tilbage under Bragis navn, er noget
af det ældste der haves af norrön skjaldepoesi, ja det
aller ældste.
Men hvis så er, bortfalder enhver grund til at
mistænke-liggöre traditionen og antage, at de er af nogen anden end
den, hvem de tillægges, Bragi den gamle. Fra et
almindeligt standpunkt kan man ikke sige, at der er noget
påfaldende og forunderligt i, at der skulde være endel tilbage
af digte fra Haraldr hårfagres og deri nærmest forudgående
tid. Man skulde snarere synes at det modsatte var underligt.
Hvor uendelig lidt er ikke dette, vi nu har af kvad ældre
end e. 900, i forhold til den masse af digte, som der dog
må antages at have existeret.
Hvis det forholder sig således, at Bragis vers er ægte?
bortfalder derved den vigtigste grund til ikke også at tro
på traditionen med hensyn til de andre "ældste" skjaldekvad
f. ex. |>jódolfs Haustlöng og |>orbJ9rns Glymdrápa, hvis der
ellers intet er, som bevislig strider derimod. Noget sådant
har jeg imidlertid heller ikke her kunnet opdage. Ganske
vist er Glymdrápa regelmæssig drotkvædet, ligesom Haustlpng
vistnok også har været (jfr. mine Krit. studier, s. 30-34), men
begge disse kvad står i flere henseender på et mere alderdomligt
standpunkt end digte fra midten af det 10. årh. Deres form
er;’ikke nær så elegant, rytmerne ikke så lette og flydende; de
er mere stive og kantede og ligesom af en grovere art i det
hele taget. Dette gælder i en ikke ringere grad også
kenningerne og deres væsen. Netop i Glymdrápa er de lige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
