Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - K. Maurer: Reksþegn - Finnur Jónsson: Vingolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 K. Maurer.
man unter demselben einen Månn versteht, welcher zwar
altfreier Abkunft, aber ohne eigenes Hauswesen, und darum
genöthigt ist,, seinen Unterhalt im Dienste eines Herrn zu
erwerben; ein Gegensatz zum "bupegn oder bóndi läge somit
allerdings vor, aber nicht als ein Gegensatz des Geburtsstandes,
sondern des Berufsstandes, und würde der reksþegn etwa mit
dem huskarl, heimamafrr oder verkmaftr zusammenfallen.
München den 24:ten October 1889.
K. Maurer.
Vingolf.
Hr. prof. W. Braune har for nylig behandlet dette ord i PauFs
u. Braune’s Beiträge etc. XIV, 369-76* Han kommer der til det
resultat, at ordet hedder Vingolf og betyder det samme som
bjór-salr o. lign. (jfr. ågs. win-ærn, -bürg, -reced, -sele, meoffuheal osv.),
d. v. s. Vinhus’, ’gildehus’.
Da jeg ikke kan være enig med forf,, hverken med hensyn til
hovedsagen (dette ords opfattelse) eller med hensyn til forskellige
enkeltheder i hans afhandling, skal jeg tillade mig at fremføre
efterfølgende modbemærkninger, og jeg vil da begynde med at omtale
ordets sandsynlige alder.
Hr. prof. Braune mener, at Snorre Sturluson just ikke er
ordets "erfinder", men at det - fordi Valhalstroen er "sehr jung" i
Norden - "kann nichts weiter als eine gemination von Valholl
allerjüngster herkunft sein. Ein altmythologisches wort ist also in
Vingolf unmöglich zu erblicken", - og han antager, at ordets
dannelse muligvis "nicht über das 11 - 12 jahrh. zurückreicht". At
Valhalstroen er så ung i Norden (nemlig fra det 9. årh.) "steht . .
nach den Untersuchungen von Schullerus (Beitr. XII, 221 ff.) fest".
Denne antagelse turde dog være forhastet. Hele den
betragtning, som Schullerus i så henseende har gjort gældende, er nemlig
efter min opfattelse umulig. Det kan ikke være stedet her til at
komme nærmere ind på mytologiske undersøgelser eller at
underkaste Schullerus’ afhandling den nødvendige kritik. Dertil vilde
der fordres en særlig afhandling. Her skal kun bemærkes, at Odin
som krigsgud allerede forudsættes i de ældste norske digte.
Således kalder Brage d. gamle Odin for Hergautr (og nævner jorden
ARKIV FÖB NOBDISK FILOLOGI VI, NT FÖLJD II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
