Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. Jónsson: Ulige linjer i drotkvædede skjaldekvad. 333
i de vei overvejede, i god tid og rö udarbejdede fyrstedigte,
har man, og det i en langt stærkere grad, kunnet benytte
sig deraf i de improviserede vers, disse öjeblikkets og lunets
lette, kvikke börn, der altid var langt mere fordringsløse
end drapeversene, ligesom også det er en given sag, at
rimene i de allerfleste tilfælde ikke alene berode på øvelse og
opfindsomhed, som ikke alle skjalde besad i samme grad,
men også på omtanke og en, efter omstændighederne
længere eller kortere, søgen efter ord og vælgen af de mest
passende udtryk.
En nöjagtig undersøgelse af disse linjer vil sikkert
føre til et lignende resultat som den foregående, den nemlig,
at nogle af linjerne vil vise sig at være urigtig
overleverede og at kunne rettes, medens de andre vil give god
mening, som de er, og som sådanne trodse enhver rettelse;
der er næppe to meninger om, at disse sidste er i
overvejende flertal.
For textkritikken og versenes ægthed er dette resultat
af stor betydning. Således er, for kun at tage ét exempel, en
linje som lands til lysigunnar ikke et bevis for udtalen låns,
og følgelig ikke for, at verset skulde være uægte af den
grund.
For at fuldstændiggøre billedet af den i det foregående
formodede udvikling skal det til slutning bemærkes, at der af
det 12. årh:s hovedskjald, Einarr Skúlason, haves c. 416 ulige
linjer af draper og andre digte, men ikke en eneste af alle
disse linjer savner rim.
København i okt. 1890.
Finnur Jónsson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
