- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
11

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mytiske forestillinger i de ældste skjaldekvad (Finnur Jónsson)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

F. Jónsson: Mytiske forestillinger. 11

deraf mange navne. Hans viden forøges stadig ved hjælp
af hans ravne. Han er gift med Frigg. Hans sönner er
Tör (hvis moder er Jord), der atter må forudsættes at være
gift med Sif, Meili, Baldr. Disse tilligemed Tyr, som åben-*
bart allerede her spiller en mindre rolle end de to
førstnævnte, Freyr, Ullr, Vili, Honir hører til gudestaten,
sammen med de anden steds fra bekendte vigtigste gudinder
(Frigg, Freyja, Sif, Idunn, foruden Grefn, Gefjon, frúdr).
Hvad der fortælles om Idunn er af en særlig interesse.

Gudernes, særlig Odins (alfaders) og Tors virksomhed er
naturligvis til bedste for guder og mennesker, hvis fjender er
jætterne med Lokis afkom. Odins deltagelse i de jordiske
fyrsters krig - efter de gamles opfattelse den ædleste
beskæftigelse - og Tors evige kampe mod de fjendske magter
danner en udpræget del af den ældste os overleverede
mytologi. Lokis dobbelsidige virksomhed og rænkefulde natur
fremtræder på det klareste. I denne sammenhæng må det
ikke glemmes, hvilken fylde af detaljer vi oplyses om med
hensyn til gudernes og Lokis slægtforhold, forskellige af
Odins attributer, ham tilhørende ting og væsner m. m.

Kort sagt: vi får i store og klare træk den
selvsamme mytologi, som kendes fra yngre digte - særlig
eddakvadene - og som findes samlet til et
systematisk hele hos Snorri. Hvad der således findes i de ældste
digte, er naturligvis fragmentarisk og kan ikke være
anderledes. At erklære, at alt, hvad der ikke findes dér, er yngre
påfund og tildigtninger, er af indlysende grunde utilstedeligt.

Denne mytologi, som de ældste digte forudsætter, må da
være bleven til senest c. 840 (hvad der findes hos Bragi)
og c. 875 (hvad der findes hos de øvrige skjalde). Det er
tillige klart, at den ikke kan have dannet sig med alle dens
navne og detaljerede forestillinger og forskellige kombinationer
(slægtforhold) i løbet af nogle få årtiere. Det er og må
.være resultatet af en længere tidsperiodes udvikling, en ud-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Sep 26 00:08:45 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1893/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free