Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mytiske forestillinger i de ældste skjaldekvad (Finnur Jónsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. Jónsson: Mytiske forestillinger. 21
er sikkert, at dette træk er så isoleret og enestående *), at
der ikke kan tillægges det nogen som helst beviskraft overfor
alt, hvad der ellers taler imod vikingetidens indflydelse på
den nordiske mytologi i det hele.
Det må således hævdes, at vikingetiden så godt som på
intet punkt, for så vidt som dette lader sig bevise, har haft
nogen nævneværdig indflydelse på den gamle nordiske
mytologis indhold og egenlige væsen. Men den har derfor * ikke
været uden betydning for den gamle tro, rigtig nok en
betydning, som gar i en stik modsat retning af den her
bekæmpede. Det er nemlig vikingetiden, der mest af alt har
bidraget til den hedenske tros opløsning og endelige,
fuldstændige undergang. Vikingernes gamle religiøse
følelse og tro måtte, som det ofte nok er blevet fremhævet af
andre, nødvendigvis svækkes, f. ex. ved at de stødte
sammen med anderledes troende folk og ofte blev overvundne
af disse; heraf kunde den forestilling meget let opstå, at de
fremmedes gud(er) var stærkere end Odin og Tör. Jfr den
korte, men særdeles træffende skildring hos Steenstrup, Norm.
II, 357-58. På den anden side og samtidig dermed
voksede følelsen for deres egen kraft og eget værd i en ganske
betydelig grad. Følgen blev, at mange, måske de fleste af
vikingerne - efter midten af det 9. årh. - blev mere eller
mindre rene fritænkere, eller - måske rettere sagt -
religiøst ligegyldige. I ethvert tilfælde gar der en umiskendelig
religiøs ligegyldighed som en rød tråd gennem Islændernes
- vikingernes efterkommeres - historie meget langt ned
gennem tiderne (jfr den måde, hvorpå kristendommen blev
indført på Island, for kun at nævne dette).
*) Fyr vestan ver (Vpls. forn. 8) sigter naturligvis til de vestlige lande,
men udtrykket har ingen mytologisk betydning; der er her netop tale om
et vikingetog til vesten. Noget lignende gælder naturligvis også vestr (Helg.
hund. 4). Dværgenavnet Vestri forudsætter kun, hvad jo siger sig selv, at
Nordboerne kendte alle 4 himmelegne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
