Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vore Forfædres Tro paa Sjælevandring og deres Opkaldelsessystem (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 GK Storm: Sjælevandring og Opkaldelsessystem.
Ghlot-Jiar (fra 2det Led) eller Amal-ireå (fra Moderens
förste Led) eller Å.ngi\-gard (fra Moderens 2det Led). eller
Ragingard (Iste Led fra Faderen, 2det fra Moderen) o. s.
v. Derved fremkommer en overordentlig Mængde
Ændringer, og dette synes at være ejendommeligt for den ældre
germaniske Navnkonstruktion. Hos de fleste sydgermaniske
Folk kan dette forfölges langt ned i Tiden, kun at der ved
Siden af de længere Navne forekommer hyppigere brugte
korte, de saakaldte "Kosenamen", og at enkelte Navne bliver
mere populære og hyppigere brugte, saa at ligesom Evnen
til at frembringe nye Navne dör ud. Men desuden brydes
de gamle Regler derved, at Opkaldelse bliver almindeligere.
Jeg tror at have fundet de förste Spor til Navnopkaldelsé
blandt de indvandrede germaniske Folk i Gallien i 5te og 6te
Aarhundrede; derefter kan jeg folge dens Spor i de folgende
Aarhundreder hos Folk, som paavirkes fra Frankerne, og
endelig kan jeg se Skikken fuldt udviklet i Norden i 9de
og folgende Aarhundreder. Her i Norden har den ogsaa
holdt sig længst, naturligvis meget længe efterat Troen paa
Sjæleoverförelsen er uddöet. Et sikkert Vidnesbyrd om
Troens Ophor er, at et Barn opkaldes efter levende
Forældre eller Slægtninge; men denne Skik er indtraadt til
meget forskjellig Tid hos de forskjellige Folk, ja hos de
forskjellige Samfundslag i samme Folk.
Hovedreglerne for Slægtsopkaldelse (som Vidnesbyrd om
Tro paa Sjælevandring) har jeg fundet at være:
1) Man opkalder altid af döde Slægtninger, helst direkte
Forfædre, men ogsaa Faders eller Moders eller Farfaders
eller Morfaders Brodre eller Söstre.
2) Naar en nær Slægtning dör kort för et Barns Födsel
(helst under Svangerskabet), faar Barnet den afdödes Navn.
3) En Sön, födt efter Faderens Död, faar altid
Faderens Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
