- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
212

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vore Forfædres Tro paa Sjælevandring og deres Opkaldelsessystem (Gustav Storm)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212 Gr. Storm: Sjælevandring og Opkaldelsessystem.

I de svenske Kongeslægter synes Opkaldelsessystemet at
være opretholdet mere trofast, forsaavidt man af de
mangelagtige historiske Kilder kan fastslaa dem. Man vil saaledes
i de to stridende Kongeslægter i 12te og 13de Aarhundrede
finde den sædvanlige Gjentagelse: 1) Sverke I med Karl og
Johan, Sverke II med Karl og Johan, 2) Erik, Knut, Erik.
Naar der efter den sidste Erik (f 1216) atter fölger en Sön
Erik (f 1250), gjenfinder vi her ikke den nye, i Danmark
optagne Kongeskik, men det ægte Opkaldelsesprincip; thi
Erik Læspe var födt efter Faderens Död og skulde saaledes
opkaldes med Faderens Navn.

Den samme Fasthed vil man i Regelen finde ogsaa i
den norske Kongeslægt, og her kan det lettere paavises,
fordi Kilderne flyde saa meget rigere: Det vilde blive for
vidtlöftigt at paavise, og jeg nöier mig med at henvise f. Ex.
til Stamtavlerne hos P. A. Munch eller i Königsfeldts
Tabeller. Den eneste sikre Undtagelse fra Regelen er, at Kong
Haakon Haakonssön opkalder sig selv i sin 2:den Sön, -
altsaa det samme, soin de danske Konger længe havde gjort I).
Han har altsaa her i levende Live "givet sit Navn" bort,
og det siger Sagaen selv, at han ogsaa ved en tidligere
Leilighed gjorde, i det han i 1230, da han udnævnte Uspak
den Sudröiske til Underkonge paa Sudröerne, "gav ham sit
Navn" og kaldte ham Haakon. Haakon har altsaa her
direkte villet modarbeide Theorien om at opkalde de afdöde
og vise sin Uafhængighed af gammel Overtro, men han har
dog selv senere fulgt Skikken ved at kalde sin 3die Sön
Magnus, naturligvis fordi det var et gammelt Kongenavn
(Sverre Magnus). I det Ilte og 12te Aarhundrede kan
derimod intet Exempel fremdrages paa, at norske Konger
opkaldte sig selv, thi naar Sigurd Mund (f 1155) har en
Sön ved Navn Sigurd og Eystein Haraldssön (f 1157) har

*) At Haakon selv bærer sin Faders Navn, kommer derimod af, at han
var födt efter Faderens Böd (1204).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Sep 26 00:08:45 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1893/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free