Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 Falk: Svipdagsmál.
vor mening kun være hentet fra beskrivelsen af træet med
gyldne og naturlige blade i Æneidens 6:te bog, med hvilket
træ vi ovenfor har sammenstillet Glasir og Sveidalsvisens lind
med de forgyldne blade. Den er saaledes et nyt eksempel
paa visens forrang med hensyn paa oprindelighed, en parallel
til forholdet mellem löven og hundene, hvor ogsaa
Svipdagsmál har omdannet sterkere.
I Æneid. VI, 136 ff. siger Sibyllen Æneas, hvad han
har at gjöre for at kunne aflægge et besög i underverdenen:
han skal plukke - ikke afskjære - den gyldne kvist af
et skyggefuldt træ, der staar i en lund omgiven af dybe dale,
og som han vil kunne faa, ifald det er skjæbnens vilje (si
té fata voeant); denne kvist skal han fore Proserpina, hvem
den er helliget: Låte t arbore opaca j aureus et foliis et lento
vimine ramus, Junoni infernæ dictus sacer: hunc tegit
om-nis lucus et obscuris claudunt convallibus umbræ. | Sed
non ante datur telluris operta subire, | auricomos quam qui
decerpserat arbore fetus. Hoc sibi pulchra suum ferri
Proserpina munus | instituit; v. 203 ff. skildres denne skyggefulde
steneg (ilex), gemina arbor, discolor unde auri per ramos aura
refulsit, etc.:; den ’aureus ramus’ kaldes v. 409 fatalis virga
(den omtales ogsaa Metam. XIV, 110 ff: auro fulgentem
ra-mum); om dens rolle i Proserpina-kultusen handler Servius
ad v. 136. Den gyldne kvist, som kun den dertil af
Skjæbnen udseede kan finde, svarer til Svipdagsmáls straalende le,
ved hvilket udtryk vore forfædre muligens har tænkt paa
Victofnis. Dette viser jo, at Victofnis allerede stod her, da feilen rótum kom
ind. Mod "í victar vplum" taler 1: vplum, da vplr, saavidt jeg ved, aldrig
bruges om en gren. 2: í victar volum synes mig metrisk utilstedeligt
(næstsidste stavelse, der har hovedtone, kort). En linje af denne form findes aldrig
i Grog. eller Fjplsv. Jeg formoder, med Veiledning af Deres udvikling: liggr
i victi vindsvplum (ipinfp^lu kan være læst som ofmfpplu). vindsvplum
knytter sig paa den ene side til "leni crepitabat bractea vento", Æneid. VI,
209; paa den anden side minder det om vindga meicti á og vargtré vindkpld."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
