Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske Ord i de gæliske Sprog (W. A. Craigie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 Craigie: Oldn. ord i de gæliske Sprog.
ere dog adskilte fra dette Tidspunkt ved næsten to
Århundreder, og det er altså muligt, at mange Træk i dette
Tidsrum ere ganske forsvundne i Folge af manglende Forbindelser
mellem Landene selv. På den anden Side må det også
bemærkes, at de irske Kroniker m. m. ere skrevne af
patriotiske irske Forfattere og bære et stærkt nationalt Præg.
Forfatteren kender slet ikke Nordmændene selv: han betragter
dem som Hedninger (Oenti) og Fremmede (Gaill), der stå
overfor hans kristelige Landsmænd, de rene ’Gaidheil’. Han
kender intet mellemliggende: den som ikke er ganske med
os er imod os, er hans Synspunkt. Hertil kommer det også,
at de fleste Kroniker og Heltesagn stamme fra en Tid, da
Irlænderne havde genvundet Overherredömmet i Landet, hvilket
bevises af de stadig forekommende Tilfælde, især i
Sagnkredsen om Finn mae Cumhail og hans Fiann, hvor
’Loch-lannaich’s Styrke overvindes af Irernes Mod og List. Næppe
skulde vi her vente megen Oplysning om de fredelige
Forbindelser, som dog ere nödvendige, hvis det ene Folk skal låne
meget i åndelig Retning af det andet. Om de norske Riger
på Hebriderne, som bestod indtil henimod det 13:de
Århundredes Slutning og bevirkede, at det gæliske Sprog uden Tvivl
udbredtes i en höi Grad i Skotland, mangle næsten alle
Efterretninger, som kunde være af Nytte i denne Henseende,.
De historiske Kilder ere altså meget ugunstige for den,
som forsöger at opdage, hvor meget af det ene Folks
daglige og åndelige Liv er gået over i det andets. Det kunde
være af særdeles stor Interesse efter irske Kilder at skildre,
hvad de mente om Nordmændene: af disse skulde man næppe
tro, at de vilde have værdiget at lære noget af disse
’Hedninger’, disse ’Kæltringe og Rovere’. Heller ikke give
Sagaerne nogen Anledning til at tro, at Nordmændene havde
lært noget videre af deres keltiske Undersåtter, og, som
bemærket, Sagnenes Indhold selv beviser intet derom. Der er
dog én Måde, på hvilken vi kan spore den ene Kulturs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
