Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bråvallakvadets kæmperække. Tekst og oplysninger (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 Olrik: Br&vallakvadet.
Ved Haraldsflokkens Teitr og Tyrfingr peger Storm på en
Teitr Tyrfingsson på det østlige Island. Men han
nedstammede i femte led fra landnamsmænd og har vei da tidligst
levet o. 1100. I Brav. lader Tyrfingr sig’derimod let
forklare som lån fra ramsen af Arngrimssönner, der også
andensteds er kvadets kilde (v. 5). Af alt dette fremgår, at
ingen i Harald hildetands flok kan identificeres med
historiske personer; og det stemmer med, at der i hele Haralds
hær (v. l-11) næsten kun optræder sagnhistoriske skikkelser
(af virkelige personer fra 10de eller Ilte årh. kun Tóki af
Jómi, v. 7).
Derimod synes det mig den eneste rimelige forklaring/
at to af Harald hårdrådes skjalde, Illuge Bryndølaskald og
Gråne, tilbagespejlede i en enkelt person, optræder i
Bråvalla-kvadet. Sandsynligheden heraf ligger fremfor alt i kvadets .
hentydning til Brynjedalen. Dette er en ganske lille
fjæld-bygd, nu omfattende 3 1/2 gård (Kålund, Isl. beskr. I, 63)
og næppe större i oldtiden; heller ikke har den været sæde
for særlig mægtige mænd (skönt den forekommer i et par af
Vestlandets sagaer), og kun en eneste månd vides at have
givet anledning til at dalen blev nævnt udenfor Island, -
nemlig Illuge Bryndølaskald hos Harald hårdråde. Er
sammenhængen med denne rigtig, sættes digtets affattelsestid til
noget efter midten af ll:te årh.; Illuge har digtet for kongen
om hans ungdomsbedrifter i syden; Gråne digtede om hans
förste kampe mod Sven Estridsön (þorláksson 114-15). En
så sen affattelsestid synes mig også bedst at stemme med det
forhold, at mindet om de indfødte norske hirdskjalde rent
er forsvundet. - Jeg skal nu fremdrage et træk, der synes
mig bestemtere at knytte kvadet til den hårderådske
skjaldedigtning. Blandt kongerne fra Østersøegnene optræder der
en Lcesir, der ved selve sit navn skal repræsentere Læsar
(Ljecher, Polakker), der var naboer til det nordiske kongerige
i Holmgård. Hvorledes kunde kvadets digter kende dette folk?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
