Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Dyrlund: Ordforklaringer.
dobbelttydigheden af navneord på -ning (eller -ing, hvis
stamordet ender på w), idet de foruden den til vedkommende
ud-sagnsord svarende handling betegner helheden af det på én
gäng behandlede eller ved handlingen tilvejebragte. Af
så-danne ord haves bl. a.: en bagning *), brygning a); brœnding
(udt. brænning, f. e. kalk, mursten); körning, kastning3) (korn
på loen); malkning, kœrning, blegning, farvning, Tidning,
strygning. Om end enkelte af disse, fordi de afspejler yngre
kulturtrin, viser sig som senere efterdannelser, peger andre
så meget des længre tilbage: sikkert ud over tærskelen til
middelalderen, hvorvel de optegnelser, der for tiden — takket
være Söderwalls fortrinlige ordbog! — står til min rådighed,
kun forer os netop så långt. At de bevarede eksempler er
fra Sverrig, formindsker ikke deres brugelighed for Danmark,
hvor udviklingen på dette punkt åbenbart er gået i samme
retning. Om den hellige Genoveva fortælles, at hun uddelte
så rundelig til fattigfolk i Paris, at sostrene, som havde bagt
i ovnen, næppe fandt ét bröd igen af hele bagningen (aff
alle bakningenne)4). Og den anden Januar* 1508 skriver
Hemingh Gadh, at man i Kalmar i julehelgen havde taget
så godt til sig af ollet (næsten 14 læster), at der ej var mer
igen end 3 eller 4 brygninger (brygningha)5). Men har
vi först brygning, får vi med det samme hedning, — hvor
*) Også bœgt se Kalkar I 94 (sœl. beejt), dannet efter œgt, -tœgt,
måske under tysk påvirkning, sml. Schmellers bajerske ordbog ved
Ffom-mann I 194.
2) Også bry g, der i ordbegerne opfares som fœlleskön og da vel er
opstået af brygd (jf. svensk), men i al fald under de senere års
forhand-linger (1884—93) stadig er brugt som intetkön (brygget, et enkelt bryg
—-bryggenes antal), som svensk og norsk brygg.
*) Udtales ligesom udso. kaste i denne betydning med långt, trœktonet
a (Holbæks amt).
*) Fornsvenskt legendarium III 252; h&ndskriftet er fra sidste halvdel
af 15:de hundredår.
8) Styffe Bidrag t. Skandinaviens historia V 234. — 1 læst 0I var nok
12 tänder, og 1 tende 48 kander: Falkman Om mått, mål och vigt I 304
anm. og 311.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
