Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boberg: Danske vokalers kvantitet. 359
’gulv’ har således mistet den dem tilkommende stødtone (isl.
gull, silfr, golf) under påvirkning af ord som tal, øl, kul
osv.; endnu Höysgård har guld (33), salv, gulv (37), sø. gul;
søl; ja endog i begyndelsen af dette århundrede blev guld
udtalt med stødtone.
Dette er fremdeles den eneste mulige forklaring af
stødtonen i endel andre ord, som skal; skel; fjæl; sål; bul; ol
[ål], smul; skin [sgenmJ. Hg har endnu skål (145), skjèl, bul,
vol, smul, skin; vol er en jysk form, s. 46 siger han
udtrykkelig, at det på københavnsk hedder ol, således som
også den gængse dannede udtale endnu lyder. Sejerøsk har
bevaret det gamle kvantitetsskifte i skal: ska’føn, skähr, sål :
så’ldn og såldn (Thorsen 83, 75); desuden sø. fjæl (og fi%
Thorsen 26), skeen (20), jysk sken (Thorsen 51). I gid. træffer
man også af og til den lange vokal i flerstavelsesformerne,
f. eks. Blandinger 1.136 (c. 1425) skalæfadhet, skalæ, KM
82 skalen, L 48 skalær, Mv 99 bulendh; den kan endogså
være trængt ind i de enstavede former, f. eks. skeel S 46,
TaK 217, skiin Mv 132.
Herhen hører tildels også salg og valg = isl. sal, val,
der med det fra sælge og vælge overførte 5 også antog
stødtonen. Hg 138 har endnu sàl, vàl. Forlængelse af vokalen,
overført fra de flerstavede former, findes f. eks. i säl EL
1.42, saal FS 68, AM 453 bl. 54, 55, 56 o. o.
Substantiver på m har lydlovlig kort vokal og stødtone
i de enstavede former (s. 323), f. eks. ham; lem\
Substantiver, der oprindelig udlød på rr, af hvilke det
sidste var nominativsmærke, har lydlovlig lang vokal i
en-stavelsesformerne: dö’r, hærr, bø’r, mær osv. Kun ett ord
afviger herfra, nemlig hör: hörren = isl. hørr: hgrvar, gid. hørr :
høræn (B 1550 2 M. 9 hørm). Enten må hör (for *hö’r)
være udgået fra akk. (isl. hgr), eller også må hørr : høren
være blevet til hørr : hørren, hvorpå hørr mistede stødtonen,
da denne sædvanlig mangler i danske enstavelsesord på r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
