- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femtonde Bandet. Ny följd. Elfte Bandet. 1899 /
132

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingatal, dets Forfatter og Forfattelsestid (Gustav Storm) - VI. Ynglingatals Tendents

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

132 G. Storm: Ynglingatal.

Konger Öhtere og Eádgils i de oldengelske Digte kaldes
ikke Ynglinger, men Skilfinger, og at ogsaa Sriorre kjender
Skilfinger som Navn paa en Kongeæt i Austrvegir\ deraf
skulde da fölge, at den svenske Kongestamme hed "Skilfinger",
ikke "Ynglinger". Argumentet synes mig ikke slaaende, thi
ogsaa i Benævnelser af en og samme Kongeslægt er der
vexlende Moder. Ynglingenavnet blev ogsaa for den norske
Kongeslægt slidt eller fortrængt, saa at Lovkvædet til Jon
Loptssön, som dog opregner alle de norske Konger mellem
Halvdan Svarte og Sverre, ikke en éneste Gang nævner
Ynglingenavnet, hvor ofte han varierer Kongebenævnelser.
Ligesom den samme Kongeslægt kunde benævnes Capetinger
—Valois—Bourbon—Orleans, kunde vel ogsaa den svenske
Kongeæt i 6:te Aarhundrede hede Skilfinger, i et senere
Ynglinger. Saxo Grammaticus kjender de svenske Konger som
"filii Frö", men da der nylig er gjort gældende, at disse
Sägn hos Saxo er norske eller norsk-islandske, er de mindre
bevisende, og desuden kunde jo Sammensmeltningen af Guden
Fröi med Sagnhelten Yngve være foregaaet i Norge.
Imid-lertid er de svenske Kongenavne i 10:de og ll:te
Aarhundrede mærkelig ensartede med dem, som ældre svenske Konger
i Ynglingatal bærer: her som der findes Erik, Olav, Anund
m. fl., og naar Kong Stenkels Sön, hvis Moder stammede fra
den ældre Kongeæt, hed Inge (d. e. Yngve), hen viser han
ved sit Navn til Ynglingeætten. Og hvis man gjennemgaar
de svenske Navne fra Runetiden, kan man ikke undgaa at
lægge Mærke til de mange med Ing- sammensatte Navne;
fra Brates og Bugges "Runverser" har jeg saaledes optegnet
Inga, Ingvar, Ingår, Ingiborg, Ingirun, Ingiger, Ingrid,
Ing-ialr, Ingulfr, Ingifastr, — alle baarne af svenske Mænd eller
Kvinder fra ll:te Aarhundrede. Ing-navnenes Popularitet
synes saaledes at tyde paa, at Traditionerne om
Ynglingeætten har hjemme i Sverige. Tjodolv har saaledes vist ikke
Uret, naar han kalder Sverige "Yngva |>j6d".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1899/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free