Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingatal, dets Forfatter og Forfattelsestid (Gustav Storm) - VII. Hypothesen om Gudröd Veidekonge og Ynglingerne i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
G. Storm: Ynglingatal.
I en Artikel, som jeg i 1873 skrev i norsk "Historisk
Tidskrift", fremholdt jeg bl. a. de Vanskeligheder, Dr. Jessens
Theori maatte fremkalde, at den ikke forklarer, hvorfor
Slægt-rækken stanser med Smaakongerne Olav og Ragnvald og
hvorfor Digteren, naar han vilde laane den danske Godfred
til sin Slægtrække, "ikke med et Ord omtaler de Bedrifter,
for hvis Skyld han tog ham op" l).
Imidlertid er jeg — ved efter saa mange Aar at være
kommet tilbage til Ynglingatal — bleven opmærksom paa,
at Ynglingatals Forfatter ganske vist er helt uskyldig i, hvad
Dr. Jessen beskyldte ham for, at annektere den danske Konge
eller hans Bedrifter. De Ligheder, man har fundet mellem
Gudröd Veidekonge og den danske Godfred, viser sig nemlig
ved nærmere Studium at være skuffende. Ganske vist er
Navnet Godfred d. s. s. Gudrpdr, men dette Navn var netop
i 9:de Aarhundrede et "Modenavn" i danske og norske
Konge-slægter: man har en dansk Kongesön Godfred Haraldssön,
som blev döbt i Ingelheim 826 og som ved 850—55
op-træder som Vikingehövding, og man har den norsk-irske
Konge Godfred Ragnvaldssön, Fader til Amlaibh (Olav Hvide)
i Dublin og altsaa neppe födt senere end c. 810, og ingen
af disse synes at være Slægtninger eller identiske. Der kan
altsaa godt have været en norsk Konge i Vestfold og en
dansk Konge af samme Navn paa samme Tid. Og ganske
vist er Dödsmaaden lignende; men det er dog ikke ganske
det samme, naar Godfred siges dræbt af en af sine egne
Mænd (a proprio suo satellite) eller "af sine egne Mænd"
(a suis hominibus) og naar Gudröd myrdes af sin Hustru
ved hendes Tjener eller Træl. Og dertil kommer, at
Dödstiden ikke ganske falder sammen: Godfred blev dræbt i 810,
men Gudröds Död falder efter Snorres Tidsregning i 821
(efter Ares i 819). Naar endelig Vestfold nævnes i 812
’) Theorien blev nærmere udviklet i Kritiske Bidrag til Vikingotidens
Historie I (1878).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
