- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femtonde Bandet. Ny följd. Elfte Bandet. 1899 /
194

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvad betyder guldhornets tawido? (Vilh. Thomsen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194 Thomsen: Guldhornets tawido.

ens med hvad vi finde i urnordisk. Derimod hjælper den
gotiske brug af det derfra så forskellige taujan (= Jtoœlv,
jtQdrreiv) os ikke umiddelbart til den positive förståelse af
indskriften8 tawido; thi der förekommer overhovedet, som
anfört, ikke i den got. bibeloversættelse noget exempel på
{ga)tavjan förbundet på denne made med et håndgribeligt objekt
(hertil kan naturligvis ikke henregnes et udtryk som àkran
taujan, om et træ, = uagitöv jvotetv, derimod med et
personligt subjekt vaurkjaip àkran vairpata idreigos = jvonjöare
KdQjrovg åglovg rfjg jusravolag, Luk. 3, 8), men det bruges
kun i udtryk som at göre ngn til ngt, handle på en vis made
(imod ngn), foretage sig en handling, udfore, göre ngt (som
vaurstv, tam, taikn, maurpr o. 1.) og i mange dermed
be-slægtede vendinger, der mere eller mindre udgöre ét begreb,
som gavairpi L = elQrpt&usiv, holde fred, o. s. v.

Yende vi os til de andre gamle germanske sprog, finde
vi også der almindeligvis begrebet göre, forfærdige (en
genstand) udtrykt ved det til got. vaurkjan svarende ord. For så
vidt som vi ved siden deraf også finde former svarende til
got. taujan, er det vel sjældnere at vedkommende ord bruges
med en håndgribelig genstand som objekt; men det förekommer
dog. Når dette finder sted, er imidlertid, så vidt mig
be-kendt, betydningen heller ikke her nogensinde ligefrem den
at forfærdige, facere, men kun at tilberede, bearbejde et stof
eller sætte en forhåndenværende genstand i færdig, brugbar
stand, parare, subigere, instruere ("bereiten, fertig machen").
Således f. ex., når vi på oht. finde glossen zouuitun som
oversættelse af exercebant (ferrum Cyelopes, Virg. Æn. VIII,
424) eller på mht. "alda vonden sy al zo hänt eyn schyff
gezawef (d. v. s. udrustet, sejlfærdigt; Karl Meinet herausg.
v. Keller, Stuttgart 1858, 135, 50; jf. det reflexive udtryk
mht. sich zouwm "sich bereit machen, rüsten, aufmachen,
beeilen"). Ved en ejendommelig specialisering af betydningen
kan det oht. ord også særlig bruges om at farve, medens nederh

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1899/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free