Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amledsagnet på Island (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Amledsagnet pä Island.
365
En del år senere optræder den literære
Ambalessaga-Men heller ikke længe efter moder vi samme æmne i en
rent folkelig ammestuehistorie. Den er opskreven 1707 efter
en gammel kvinde, Hild Arngrimsdatter, der var få år yngre
end Torfæus. Hvis hun har hert dette æventyr i sin
barndom, er det altså næsten jævnaldrende med Torfæus’ historie
om Amlode; hvis hun har det fra sine voksne år (i
ålder-dommen lœrer man sjœlden noget nyt af denne art), er det
vel höjst en menneskealder yngre. Dets hjemsted lader sig
ikke betegne med sikkerhed; men rimeligvis er det dog i
Hunavatnssyssel på Islands nordland *).
Fortællingen begynder i reneste æventyrstil: der var en
konge og en dronning i et rige, og der var en husmand og
hans kone i vråen tætved; kongen fik lyst til husmandens
smukke ko, og da han ikke vilde överlade kongens folk den
godvillig, slog de ham ihjel; bornene græd över faderen,
und-tagen den ældste sön Brjám, og da de andre born på
spörsmål om, hvor de mærkede sorgen, slog sig for brystet, slog
han sig på bagen og grinede. Kongens mænd dræbte da
alle de andre bom, men lod ham leve. — Her går fortæl-
–––––––––––– 4J..
*) Hild var vistnok den yngste af Arngrim den lærdes barn; hun var
f0dt i Melstad præstegård i Middal (Hunavatns syssel) og si ges kun at
have været fire år ganimel ved faderens ded 1648; de folgende år tilbragte
hun med moderen på den nœrliggende gård Torvustad; 1659 el. 1660
flyt-tede de til hendes broder, da han (1658) blev præst på Gärdar (ved det
se-nere Reykjavik), og hun tjœnte en tid som pige på det nærliggende
Besse-stad. 19 år gammel blev hun gift med Jon j>orkelsson fra Videdalstunge
og kom således tilbage til sin slægts hjembygd; hor levede hun resten af
sit liv. (Se kap. 5—8 i Jon Grunnaviks skrift om de lærde Vidaliner, trykt
i dr. Jon j>orkelssons udgave af "Visnakver Páls Vidalins", Kbh. 1897, —
hvorpå udg. har været så velvillig at henlede min opmærksomhed).
Æventyret efter Hilds fortæiling er trykt Gollancz s. 247 = I si.
þjóct-sögur II 505. En lidt afvigende redaktion findes i Maurer, Isl. volkssagen
287; den opfattes almindelig som hentet fra en selvstændig nyere
overlove-ring; men efter mit skön er det kun udgiverens frie (og ganske taktfulde)
genfortælling af opskriften fra 1707. Dog er min opfattelse uden væsenlig
betydning for den felgen de undersegelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
