Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Kristensen: Anmälan.
konsonant i da. musehul og gulerod, må det bero på en forveksling,
som let kan indtræffe for den, hvis øre er vant til, at kort vokal
skal følges af lang konsonant.
Det ene stakkels verbum med opr. aflyd e-é (eta) har heller
ikke i denne bog, hvor dog en anmærkning kunde have stået s.
81, fået sin egen b&s.
Til s. 100 kan bemærkes, at den væntede form *natta
virkelig findes i jysk nald (Suso s. 52 1. 8), bevaret i nyjysk.
Til eksemplerne s. 110 på u-omlyd i runesproget kan fojes
oldda. Tanmaurh (store Jællinge-sten).
S. 228 kunde gerne den nordiske overgang hs > x have
været nævnt, og på s. 229, at overgangen hj > sj også fandtes på
Shetland, f. eks. i selve øgruppens navn, som nu efter at Jakobsen
har fundet den fuldtud parallelle form getting c *gœltlingr kan
betragtes som lydret udviklet, også m. hens. til bortfald af det første
h S. 240 og 243 burde som parallel til da. tærske hellere on.
pre-skia end pryskva have været anført, og endelig kunde s. 244 (anm.
til § 115) fernis have været medtaget.
På dissimilationen l—l > n—l anføres s. 236 kun lykttt > nøgle,
men herhen hører da også det vildfarende Hekkélfeld > Hekkenféld
s. 234 nederst, og jeg kan hertil ioje Gisselfeld > Gissenfeld
(Kamma Rahbek), Lisleby > Nisleby (Rygh, Gaardnavne, Indledn.
s. 21), Boselille > RosenilJe (Folkevise, den svenske form Rosélin
stammer derimod måske fra nt.), da. dial. påskeneil er > -liljer (Tåsinge).
Efter disse rettelser og tilfojelser skal jeg gå over til at
nævne nogle punkter, hvor min opfattelse er afvigende fra
forfatternes. Min amgende opfattelse af det danske skriftsprogs stilling
til dialekterne (s. 10) har jeg nylig *) haft leilighed til at udtale
og skal ikke her gentage den. fterimod er den s. 11 givne
med-delelse, at de gamle lovtekster vakler mellem ia og ice efter min
mening vildledende. I hovedhåndskriftet af Jy. 1. findes ice kun
5 gange, i sk. 1. og B. 1. er forholdet lignende, medens Fl. bylov,
V. 1. og Harpestræng-håndskrifterne (især det stockholmske) hyppigt
har ice. Dette tyder på, at overgangen i sin begyndelse er
syddansk (sml. overgangen iu >- iy s. 134).
S. 15 jævnstilles of : ef med sum : sem, num : nema, men
næppe med rette. Overgangen fra andre vokaler til u foran m i
svag stavelse er almindelig i gl. da., som i -um for hém i bynavne
(s. 171), frænzum c frdndseme, g ør sum <c gørseme, Villumc
VU-hem (< Vilhelm), ornum c ornamay men en overgang ef > of
styrkes ikke af sådanne analogier, og den er så meget usandsynligere,
som den tredje form af aldeles ikke forklares. Vi står vist her
over for forskellige aflydsformer.
Den nynordiske kvantitetslov gennemføres på s. 18 i alt for
rigoristisk en form. Og når den siges at være gennemført på
Island i 15 årh., må det dog bemærkes, at den dær gennemføres i
Samlende kræfter i sprogudviklingen. Kbh. 1899.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
