- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nittonde Bandet. Ny följd. Femtonde bandet. 1903 /
208

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

208 Olrik: Sivard den digre.

har kun Björn Hitdolekæmpes noget tilsvarende, og her er
det næppe tilfældigt, at også den er henlagt til de engelske
farvande. Det er det engelske dragekamps-motiv; det er
Beo-wulf, der åndelig behersker sagnverdenen; vi træffer også
dens spor i senere nordhumberske sägn om ridderens og
dragens kamp.

På et andet punkt står Sivardsagnet i endnu skarpere
modsætning til det norröne sagnstof. De andre optrin
skil-drer uden undtagelse, at ormen eller dragen bliver dræbt;
Sivard nöjes med at fordrive den af landet. Som heroisk
optrin er dette ganske utilfredsstillende; målet er for lille,
den rent stedlige fordel har så lidt at sige for heltebegrebet.
En anden sag er det med den egenlige folketro; her er
sted-ligheden alt. Ätter og ätter drejer det sig ikke om at dræbe,
men om at fordrive troldene. Lad mig som typisk
eksem-pel nævne den sœllandske legende om påve Lucius, der
fordriver havtrolden fra Storebelt. Ved sådan stedlig folketro
står Sivard langt nærmere end nogen af de andre sagahelte.
Således har vi ätter fået udsigt til to sider. På den ene
side hænger sagnet sammen med almindelig literær skik i
de norsk-islandske æventyrsagaer; på den anden side har det
rod i engelsk jordbund: kamp imod den menneskefjendske
dragé og udyrets fordrivelse af land. Forholdet er, ligesom
det var med bjornefodselen: Sivardsagnen optager og
bear-bejder nye elementer, der snart går över i
"fornaldarsagaer-nes" almindelige stil.

Dragekampen er kun indledning til Sivards bedrifter.
Det motiv, der spænder över hans hele liv, er made t med
den gamle på fjældet. Her spås hans livsveje,
tjæneste-forholdet til kongen, og det hurtig vundne jarledömme;
der-hos får han det banner, der var berömt ved hans talrige
sejre. Hvem er da denne gamle, der giver råd og spådom?
Selve sagaen svarer blöt, at det er en mand i
Nordhumber-land, der moder ham på vejen, da han opsoger dragen. Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:23:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1903/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free