Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S16 Schütte: Anmälan.
e) 227. Widukind: Saxerne dyrkede Mars under Navnet
Hirmin og ved ”Herkules-Søjler”; derved sigtes til de velkendte
”Irmin-Søjler”. Nu har imidlertid Tac. Germ. c. 34 flgd. mærke-
lige Historie: ”Drusus den ældre hørte under sit Felttog i Ger-
manien tale om ”Herkules-Søjler”, men han blev hindret fra at
efterforske dem, da han ikke havde Fartøjer til at passere Søen
med”. Da Drusus nåede så langt som til Elben, må det omtalte
Rygte henføres til Landene nordenfor dennes Munding; højst sand-
synligt drejer det sig netop om de saxiske ”Irmin-Søjler”. Det
vil ra. a. O. sige, at Saxerne regnede sig ikke til Ingves men til
Ermins Sønner.
C. Geografisk-etnislce Enkeltheder i Angelsaxernes
Hjemland og dets Nabolag.
§ 12. Daner.
a) Danernavnets geografiske Forgænger er Inguaeones, se §
10. (260. Skandia hos Pfcol. = de danske Øer og Skandinavien,
senere ;> Skåne). o 151. Daner nævnes i romerske Kilder først c.
Midten af d. 6. Årh. 140. If. Prokop, Goterkrigen II, 15 vand-
rede nogle Eruler i første Del af 6. Årh. fra Donau nordpå, pas-
serede Varnerne og ”Danernes Stammer”, fra hvilke de indskibede
sig til ”Thule” = Skandinavien. Heraf sés, at Danerne ved denne
Tid havde Fodfæste på det jyske Fastland. Geatekongen Hygelac,
som c. År 520 gjorde Indfald i Rinegnene, kaldes af Gregor af’
Tours Konge over Daner. Heraf sés, at Danernes Navn allerede
c. År 500 var velkendt vestpå. 87. I Historia de S. Cuthberto
kaldes Danerne Scaldingi = Skjoldunger. 291. Det er meget mu-
ligt, at Danernavnet først kom i Brug forholdsvis sent ligesom
Navnet Franker. Men der er ingen Grund til at tro, at Folket
var et andet end det, der havde været knyttet til Sagnet om
Soyld og Ing.
b) 139. If. Lejrekrøniken lå den danske Magts første Cen-
trum på Øerne Sjælland, Falster, Låland, Møen, der tilsammen
kaldtes Withesleth [bedre Witheslef. G. S.]. Brugen af Dene om
Hnæfs Mænd i Episoden om Hengest, Beovulf 1090, viser dog, at
de Danske havde noget Fodfæste på det jyske Fastland allerede c.
År 500, jfr. Prokops eruliske Meddelelser.
d) 140. Der er ganske vist lidet eller intet Vidnesbyrd om
Brugen af specielt dansk Sprog i Eider-Egnene ved denne Tid.
Hvis vi, som vi sikkert må, indrømmer, at den danske Form af
Offa-Sagnet skyldes lokalt fortsat Overlevering, er det klart, at
Sproget i disse Egne ikke var dansk (se under § 14, d). Den bed-
ste, måske den eneste, Udjævning af disse tilsyneladende Vanske-
ligheder synes at være den, at de første Daner, som bosatte sig i
Eider-Bassinet, optog de Indfødtes Sprog uden dog at miste Føling
med deres egen Nationalitet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
