Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Bugge: Kvadet om Vçlund.
som ifölge en Bemærkning paa et Kort fra Begyndelsen af
18de Aarhundrede tidligere har havt Navnet Bågön (Baug-
öen, d. e. Bingoen). En anden liden 0 i Sjöen heder Silf-
verholmen. Nær ved denne Egn, i samme Sogn, gaar en Dal
til Sjöerne Göten og Bammen, og der ligger Landsbyen
U lfvedal, som har givet en Del af Sognet Navn af Ulfve-
dalsgränd. Yed Sjöen Götmarn er Gaarden Vällehorfva,
forbi hvilken en liden Bæk rinder ned i Sjöen. Broen der-
over kaldes i Beskrivelsen af et Kort Verlebro. Yed Sjöen
har, fortælles det, i gamle Dage boet en navnkundig Smed
ved Navn Silfvernagél, som, naar han vilde, gik ind i Fjæl-
det og tog Guld, hvilket sad der som lange Stænger. Af
Guldet forfærdigede han smedede Arbeider. Han skal allige-
vel ikke selv være bleven rig.
I dette Sagn har vi, som jeg med Dybeck og Svend
Grundtvig (Danmarks gamle Folkeviser IY, 592) antager, en
Stedfæstelse af Sagnet om Yolund. Men jeg antager ik k e ,
at Samleren af Sæmundar Edda har kjendte dette smaaland-
ske Sagn og derfor gjort Nidud til Konge i Sverige. Jeg
mener omvendt, at det norske Sagn med Stedsnavnet U lv -
dale og med Angivelse af Nidud som Konge i Sverige er
vandret til Sverige. Det er blevet stedfæstet til det östlige
Smaaland, fordi Navnet Ulvedal fandtes der, og dér er det
smeltet sammen med en oprindelig nordtysk Form af Sagnet,
som kaldte Smeden for Yeland eller Yerland *).
En Sammensmeltning af en mere nordisk Form af Sag-
net, nærmest beslægtet med den engelske, og af den fra
Nordtyskland indkomne Sagnform kan ogsaa, bortseet fra
Didriks saga, paavises i Danmark.
*) Stedsnavnene Vällehorfva og Verlebro har naturligvis sin Oprin-
delse fra Bækkens Navn og ikke fra Smedens Navn. Men Almuen synes at
have sat hine Navne i Forbindelse med Veland, Verland.
Navnet Gullholmen behöver ikke at have sin Oprindelse fra Sagnet,
men kan senere være bragt i Forbindelse med dette. Dybecks Forklaring
af Navnet Bågön er neppe rigtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
