- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugosjunde Bandet. Ny följd. Tjugotredje Bandet. 1911 /
105

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Finnur Jonsson: Anmälan. 105
dansk skulde ha virket mere her end for eks. i de vikske maal, hvor
samkvemmet med Danmark vel har været större. Og aldeles ufor-
klarlig biir denne ”danske paavirkning”, naar vi finder denne
samme konsonant-overgang ogsaa i Helgeland, hvor den dog ikke
er fuldt gjennemfört, idet resultatet ikke er fuldstændig stemt
b, d, g, men hvad der beskrives som en mellemting mellem ustemt
og stemt kons. Det er höist rimelig at denne ”mellemting” ikke
er andet end ”reducerede mediæ”, eller som de i dette tilfælde
heller burde kaldes ”reducerede tenues”, og at de uttales med
halv-aapen stemmeridse og svak luftström. Nu er det interessant
at netop i disse dialekter hersker höitonen, og der synes derfor
virkelig at være en sammenhæng mellem disse to fænomener.
I sidste del av boken optar forf. Grimm’s og Verner’s lov til
fornyet prövelse efter de av ham i förste del vundne resultater.
Jeg tör imidlertid ikke indlate mig paa nogen bedömmelse av
denne dels indhold. Jeg vil derfor til slutning blot bemerke at
selv om forfatterens nye forklaring av forskjellen paa tenuis og
media ikke holder stik, saa indeholder boken allikevel saa mange
interessante iagttagelser og synspunkter som er uavhængige av
denne forklaring, at den maa betegnes som et betydningsfuldt arbeide
og en værdifuld berikelse av den fonetiske literatur. Kun skade
at den er skrevet paa hollandsk, hvilket vel for en stor del gjör
den til en lukket bok her i Norden.
Fredriksstad novbr. 1908.
Aug. Western.
E du. S ie v e r s : Zur technïk der Wortstellung in den Edda-
liedern I. Leipzig. Teubner. 1909. [Særtryk af Abhandl. der phil.-
Jiist. kl. der kgl. sächs. gessch. der Wissensch. X V ]. Mk. 1.60.
Der er i de senere år fremkommet en hel del afhandlinger
om den gåffale metrik og metriske spörsmål, hvor også versets
inddeling og ordstilling er gjort til genstand for indgående under-
søgelser, således, for blot at nævne to, Wencks store afhdl. i Bei-
träge, Neckels påvisninger i Beiträge zur Eddaforschung. Nu har
da også grundlæggeren af den videnskabelige metrik igen taget
ordet, men i noget anden retning end för, idet han i nærværende
afhandling, der betegnes som I, tager verstekniken med hensyn til
ordstilling op til behandling. Af en mand som Sievers vænter
man altid meget, og man bliver i så henseende heller ikke skuffet
i dette tilfælde. Genstanden for undersøgelsen er her: pladsen for
verbum finitum i linjen eller en linjegruppe, og forholdet mellem
verbets stilling i linjen og sætningen. Undersøgelsen føres, på
ARKIV FOK NORDISK FILOLOGI XX V II, NY FÖLJD X X III. 8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1911/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free