Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Pedersen: Dansk og urn. akc.
måde indtryk av et sendrægtigere tempo end hans moders-
mål. Men når dette forholder sig således med hensyn til
nulevende, for den umiddelbare iagttagelse tilgængelige sprog,
så savnes al føje til at opstille antagelser som de førnævnte
om tidligere tiders sprog og således påstå, at de reduktions-
processer, der før vikingetiden begyndte i de nordiske sprog
og senere fortsattes i dansk, har nogetsomhelst med et raskere
tempo at gøre. Hvad det her kommer an på, er forholdet
mellem de forskellige stavelsers ekspirationsstyrke; idet den
sidste for de svage stavelsers vedkommende stadig reduceres,
vokser forskellen mellem disse og de stærke stavelser, hvor-
ved talens rytme simplificeres.
Sluttelig påstår Storm — i bestemt modstrid med sin
nylig omtalte forlængelseshypotese —, at enstavelsesordene
blev ”indknebne” (d. v. s. led kvantitetstab); ”men til For-
skjel fra de oprindelig korte blev Accenten momentant for-
ceret”. Her vil jeg ikke opholde mig ved, at udtrykket ”til
Forskjel fra” indeslutter en opfattelse av lydloves natur, som
nutidens erkendelse på dette punkt ikke kan godkende. Jeg
vil nøjes med at bemærke, at selv når man lader alle for-
udsætningerne gælde, er det ikke muligt at indse, hvorfor
resultatet av alt dette skulde blive en forceret kromatisk
akcent. Tilmed slår denne brat over i sin modsætning, ti
”denne Overanspændelse havde en momentan Slappelse af
Stemmebaandene til Følge. Under disse Forstyrrelser er den
musikalske Distinktion gaaet tilgrunde”. Som man ser, er
disse udtalelser prægede av en sådan uklarhed, at spørgs-
målet om den danske akcentuerings oprindelse ikke på nogen
måde kan siges herved at være fremmet, end sige løst.
I et brev fra 1874 (trykt i mindeskriftet Karl Yerner,
s. 251 f.) finder vi de første udtalelser av Y erner om stø-
dets oprindelse. Allerede her udtaler han — uden at kende
Storms artikel om emnet fra samme år — en formodning
om, at stødet er spontant udviklet av et tidligere portamento.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
