Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Torp: Til Rök-indskriften.. 351
ning som uttaler sig gjennem digtet, og ogsaa ligger til
grund for prosastykket, som likesom gjør en klodset gaate i
anledningen. I det jeg opfatter det første an som oldn.-isl.
enn oversætter jeg da saa: ”hvem som for ni menneskealdre
siden igjen kom i livet (de levendes verden) blandt Hreid-
goterne, og han døde blandt dem paa grund av forbrydelse”
Cjeg ser ingen grund til at forandre ub sakaR (= oldno.-isl.
um sakar) til iibsa sakaR). I ok ligger kanske en concession:
”og han var dog død paa grund av forbrydelse” (saa meget
mindre grund til at han skulde udødeliggjøres). Det aori-
stiske dó (istedetfor plusquamperfektum) gaar meget vel,
hvor det tidligere ved enn er betegnet, at do gaar i tid foran
yråi i fjgr. ”Kom atter op i livet” vilde være fuldt sprog-
rigtig og et naturligt uttryk, hvis der er tale om den døde,
ikke unaturlig og vredent som ved den anden opfatning.
Mulig biir stillingen av det andet an (som jeg med Bugge
opfatter som kann) ved min tolkning noget naturligere, men
jeg indrømmer at ogsaa da biir den underlig. Endelig er
indikativen då ved min opfatning rigtig, mens den ved de
andre tolkninger biir anakoluthisk, idet verbet som sideordnet
med yrfri skulde hatt konjunktiv.
Der kan saaledes, synes mig, neppe være tvil om at
min oversættelse er sproglig heldigere end de andre, jeg har
nævnt. Og dertil kommer da og, at prosastykket da vilde
slutte sig paa det nøieste til begge versets halvdele. Og
dette tilsammen kunde tyde paa at oversættelsen er rigtig.
Men hvis dette er saa, har, saa vidt vi kan se, hele
dette avsnit intet at gjøre med den døde selv. Og da maatte
man jo anta, at det samme gjælder for alle de andre av-
snit. Ser vi saa efter, hvad andet der kunde være fælles
for avsnittene eller binde dem sammen, saa synes det kun at
være dette, at de begivenheter som de henpeker paa, alle
har et eller andet paafaldende eller avstikkende ved sig,
som de to spolier som biir tat 12 gange, slagmarken hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
