Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lis Jacobsen.: Ordenes Død m. m. 269
eller senere 1). Og har Fremmedordene fæstet Rod i Sproget,
vil disse oftest sejre over Hjemmeordene. Hvorfor? Ikke
fordi Hjemmeordene er ”fulere” eller mere ”isolerede” el. lign.,
overhovedet ikke eller kun sjældent paa Grund af indre
Egenskaber ved Hjemmeordene eller Fremmedordene, men
fordi disse sidste anses for finere eller rigtigere end de første.
Hjemmeordene degraderes, fordi Fremmedordene — som ogsaa
af Noreen antydet — bruges i Tale og Skrift af ”de sag-
kyndige”. Det er Militæret og Ridderskabet, der har ind-
ført de fremmede Krigsudtryk (ikke blot Fagord som Glaven
v. S. a. Spyd, Knabe v. S. a. Svend osv., men ogsaa Almen-
‘1 Dette, som jeg- har fremsat i ”Kv. og M.” S. 28, giver Hr. Br.-N.
Anledning Lil følgende Indvending, Arkiv S. 97: ”Så strengt formet bliver
sætningen urigtig. Selv den mest spidsfindige grammatiker vil ikke kunne
påvise nogen betydningsforskel mellem betingelseskonjunktionerne hvis og
dersom, ja vel knap nok — uden at göre vold på sproget — mellem blot
og bare, hvær og enhvcer, hinanden og hværandre, bil og automobil. Og
det relative der skulde efter den regel slet ikke have lov at existere”. Hr.
Br.-N.’s Exempler er udmærkede til at vise Rigtigheden af min Paastand.
Hvis og dersom udtrykker ganske vist begge en Betingelse, men dersom er
nu saa at sige helt fortrængt af hvis fra Talesproget, og om nogle Aarhundreder
eller før vil det maaske ogsaa være bnkket under i Skriftsproget, ligesom
de øvrige Enstydere: saafremt, ifald, om, der ikke mere bruges i Tale.
Paa samme Maade har det nyudviklede hinanden allerede i Rigstalesproget
næsten fortrængt det ældre hverandre, som i adskillige Dialekter endnu er
eneherskende. Mens der mellem hvis og dersom, hinanden og hverandre, efter
at de var blevet enstydige, er begyndt en Kamp, som uden Tvivl vil føre til
de nyudviklede Pronominers Sejr, saa er Forholdet mellem der og som det
omvendte. Disses Udvikling i det sidste Aarli. viser hen imod en S p e c i a l i s e -
r i n g i Brugen, der vil muliggøre begges Förbliven. Det maa dog bemærkes,
at ikke faa Ord er bevaret i Slægt efter Slægt i Skriftsproget, skønt de aldrig
bruges i Talesproget. Dette skyldes imidlertid just, at der har fundet en Diffe-
rentiering Sted — mellem Dagligordet og det højtideligere Skriftord. Saale-
des er thi i Aarhundreder bevaret v. S. a. det i Talesproget eneherskende
fo r, saaledes kan man i en litterær Skildring stadig bruge hin, slig, somme,
skønt disse Ord i Talesproget fuldstændig er fortrængt af den, saadan, nogle
(no’n). For den spidsfindige Grammatiker har maaske nok begge Ordrækker
samme Betydning, men Ordenes Værdi bestemmes jo ikke af Grammatikeren ;
og den, der er en Smule lydhør for dansk Sprog, vil sikkert føle Nuancen
mellem disse Synonymer — ligesom mellem blot og det vulgære bare, mellem
Københavner-Udtrykket B il og det almene og saglige Automobil — for ikke
at tale om de jo slet ikke enstydige Pronomener hver og enhver (sml. det
véd da enhver! og han kom hver Dag).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
