Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Magnus Olsen, Möjebrostenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. Olsen: Möjebro-stenen. 277
Otto von Friesen’s sidst offentliggjorte opfatning ‘) gaar
ud paa folgende: fraw aradaR danner en sætning for sig,
”F. (hviler her)7
1
. Derefter folger en ny sætning : ana haha
i(s) slaginaR ”Ane den enöiede (jfr. got. haihs ”enöiet”) er
fældet”. Denne sidste sætning har efter von Friesen hensyn
til ”Frarads stoltaste hedrift och denna är också återgifven
på bilden. Mannen på hästen är Frarad i strid med Ane,
och nere till vänster ser man ett par knäböjda streck, som
kunna tänkas markera den besegrade motståndaren”.
Denne opfatning af stenens billedlige fremstillinger
stemmer saaledes vel overens med von Friesen’s tydning af
indskriften. Imidlertid maa det paa den anden side frem-
holdes, at billedet ikke danner noget trygt holdepunkt for
en tolkning, hvorefter to personer er nævnte i indskriften.
Med rimelighed tör man kun udtale: Billedet fremstiller en
rytter i strid (mulig med en til jorden kastet modstander),
og til strid refererer sig sandsynlig participet slaginaR;
men der er intet til hinder for, at FrawaradaR, som for-
herliges ved rytterbilledet paa mindestenen — som altsaa
mulig ligefrem er fremstillet paa stenen —, selv kan være
bukket under efter en tapper kamp mod overmagt, og at
i(s) slaginaR skal opfattes som prædikat til frawaradaR:
*Fráráðr . . . es sleginn. Dog maa det forelöbig lades uaf-
gjort, i hvilken betydning slaginaR skal tages; von Friesen
gjengiver det ved ”slagen, träffad, sårad”, Noreen ved ”tot-
geschlagen”. Först en tolkning af den hele indskrift kan
bringe klarhed om, hvordan ordet skal forstaaes. Det kan
dog være beldigt, om vi allerede nu orienterer os noget
med hensyn til anvendelsen af verbet ”slaa” i de gammel-
germanske sprog.
I den norröne litteratur findes slå anvendt omtrent som
i vort nuværende sprog: ”slaa, tilföie slag, ramme dermed”
*) Upplands runstenar, Uppsala 1913, s. 3. Jfr. sammes "Runorna i
Sverige" (Fordomtima I), Uppsala 1915, s. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
