Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVII
nordisk, medens den samtidige jy oske Lov siges at vcere strevet
paa gammel Dansk. Thi hvad der er Oldnordisk eller gammel
Nordisk, er jo dog tillige gammel Dansk; men da nu Sproget
i jydske Lov ikke er det samme som Sproget i den norske Lov eller
Sagaen, saa er det altsaa Me Oldnordisk i dansk Betydning, folge
lig er gammel Dansk forskjellig fra Oldnordisk, og Dansk saa
ledes Me Nordisk, og dog stal det jo tillige vcere nordisk
kort man indvikler sig i et uoploseligt Vav af Selvmodsigelser, for at
holde paa en Benavnelse, som aldrig Vedkommende selv brugte, thi
saavel Nordmandene, som Islcendingerne kaldte deres Sprog norrsnt,
o.’ e. norflt. Vistnok soge de Danste ogsaa at faae ud, at norron,
oprindelig betyder „hvad der er fra Norden", anvendt paa Folk
og Sprog skulde betyde „nordisk"; men det er en übestridelig Kjends
gjerning, at det ligesom Substantivet „Nordmand" endog nuomstunder,
tun sigter til Norge og betegner hvad der er derfra; saaledes f. G.,
naar der i den gamle vestgstiste Lov stjelnes mellem „gotst Mand",
„svenst Mand", „norrsn Mand" og „dansk Mand", eller naar der i
islandske Sagaer tales om et Skib besat „deels med islandske, deels
med norrone Mand", eller i et norfl Diplom om „norrsne Skind og is
landske Skind". Islandingerne have igjen, deels paa Grund af deres
Forfcedres Fortjenester af Literaturen, deels fordi Sproget i sin gamle
grammatiske Bygning nu lun lever hos dem, fordret at det stulde
kaldes islandsk. Venavnelsen er vistnok mindre vildledende end old
nordisk; men deels strider det mod al Rimelighed og Brug, at et
Sprog stal benavnes efter en Koloni, ikke efter Moderfolket, og at det
saaledes f. Ex. stal hede, at Nordmanden Eyvind Skaldaspilder, neppe
100 Aar efter Islands Opdagelse, digtede sit Haakonarmaal, ikke paa
Norsk, men paa Islandsk; deels gaaer man ikte Istandernes Wre
for nar, naar man bruger den Benavnelse paa Sproget, som de selv
brugte lige til det 18de Aarhundrede, nemlig norront, d. e. Norsk;
endog den islandske Bibeludgave af 1728 siges paa Titelbladet at vare
» n orr o nu". For Vindikationen af Norges Ret i denne Henseende
har jeg derfor og maattet hore ilde af Istanderne, som om jeg vilde
forringe deres Hader; dog har den Ndforlighed, hvormed Islands
Historie af mig i Norges Historie er behandlet, som det lader, vist
dem, at jeg kun har fagtet for, hvad jeg ansaa for Sandhed, og at
jeg er beredvillig til at yde Nationen al fortjent Roes. Formedelst
mine sproghistoriske Underssgelser have og de mere Ensidige, der ei
kunde finde sig i at Sandheden sial overordnes nationale Hensyn og
som derhos ilte selv besidde sproglige Kundskaber nok til at forstaae
Undersogelsernes Gang, imputeret mig Meninger, som jeg aldrig har
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
