Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Femtende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
.
vi kastede høet, vi, ud på dagen, og tog det ind, før jeg gik;
det er rigtig et velsignet vejr." - "Det blir vist et godt høår
i år," mente Eli. - "Ja, du kan så sige; - på Bøen er det
vel vakkert?" - "De er færdige dej nu." - "Forstår sig, ja;
stor hjælp, driftige folk, - Skal du hjem ikvæld?" - Nej, hun
skulde ikke det. - De talte sammen om et og andet og blev
efterhånden så vidt kjendte, at Margit turde vove at spørge, om
hun vilde gå med et stykke. "Kunde du ikke slå følge med
mig bortover nogle steg," sagde hun; "jeg træffer så sjælden
nogen at snakke med, jeg, og for dig kan det vel være slig
slag?" - Eli undskyldte sig med, at hun havde ingen trøje.
- "Å ja, det er også skamfuldt af mig at bede om sligt, første
gangen jeg ser et menneske; men gammelt folk må en bære
over med." - Eli sagde, hun kunde gjærne følge også; nu
vilde hun bare ind efter trøjen.
Det var en tætsluttende trøje; når den var hægtet til, s
det ud, som hun bar livkjole; men nu hægtede hun blot de to
nederste hægter, hun var så varm. Det fine lintøj havde en
liden, udover faldende krave og blev holdt fast i halsen af en
sølvknap i skikkelse af en fugl med udslagne vinger. En sådan
havde Nils Skrædder båret, den første gang Margit Kampen
dansede med ham. - "En vakker knap," sagde hun og så på
den. - "Jeg har fåt den af rnor," sagde Eli. - "Du har vel
det, ja," hun hjalp hende tilrette.
Nu gik de bort over vejen. Høet var slåt og lå i såter,
Margit tog borti såterne, lugtede på det og fandt, det var godt
hø. Hun spurte efter buskapen her på gården, fik derved
spørge om den på Bøen og fortalte så, hvor stor den var, som
de havde på Kampen. "Gården er gåt dygtig frem i desenere
år, og den kan bli så stor, en selv vil. Den føder tolv
mælke-kjør nu, og den kunde føde flere; men han har så mange
bøger, han læser i og steller efter; derfor vil han ha dem født
på slig stor-vis." Eli sagde ingenting til alt dette, som venteligt
var; men Margit spurte hende, hvor gammel hun var. Hun var
nitten år. "Har du taget nogen hånd med i husstellet? Du
ser så fin ud, det har vel ikke været stort." - Å jo, hun
havde hjulpet adskilligt til, især i den sidste tid. - "Ja, det er
godt at være vant til noget af hvert; når en selv får stort hus,
kan meget trænges. Men det forstår sig, den, som finder god
hjælp foran sig, står det jo ikke på." - Eli vilde nok gjærne
vende om igjen, for nu var de forlængst forbi
præstegårds-jordet. "Det er længe endnu, til solen går ned; - du var
74 .©^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
