Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Femtende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ARNE
til vejen, og her opholdt de sig om dagen; stuen var ikke stor,
men hyggelig med ur og kakkelovn. Her hang Nils’s fele, gammel
og mørk, men med nye strænge. Her hang et par geværer,
som hørte Arne til, engelsk fiskestang og andre rare ting, som
moderen tog ned og viste; Eli så på det og rørte ved det.
Stuen var uden maling, for det likte ikke Arne; ej heller var
der maling i den stuen, som vendte ud mod Kampestupet med
det friske fjæld bent over og de blå i baggrunden; denne stue,
der var en tilbygning, ligesom hele denne halve side af huset,
var større og smukkere; men i de to mindre stuer på fløjen
var maling, for der skulde moderen leve når hun blev gammel,
- og han fik kone i huset. De gik i kjøkkenet, på
stabburet, i ildhusene; Eli sagde ikke et eneste ord, ja hun så
endog på alle ting ligesom på afstand; kun når Margit rakte
noget frem mod hende, rørte hun ved det, men selv da ganske
let. Margit, som snakkede den hele vej, førte hende nu ind i
gangen igjen; de skulde op og se på loftet.
Det var også vel indrettede værelser, svarende til dem
dernede; men de var nye og ikke tagne i brug på ét nær, som
vendte ud mod Kampestupet. I disse værelser hang og stod
alt slags indbo, som ikke brugtes i den daglige husholdning.
Her hang en hel del opsyede skindfælder samt andre
sengeklæder; moderen tog i dem, løftede dem, Eli måtte nu og da
gjøre det samme; det syntes imidlertid, som hun nu havde fåt
lidt mere mod, eller også lagde hun mere glæde i disse ting;
ti til enkelte af dem gik hun tilbage, spurte og morede sig mere
og mere. Da sagde moderen: "Nu skal vi tilsidst gå ind på
Arnes eget rum;" de gik ind i det værelse, som vendte mod
Kampestupet. Den forfærdelige fossedur slog atter imod dem;
ti vinduet stod åbent. Her var det højere, her kunde de se
strålesprøjten af fossen stå op imellem fjældene, men ikke fossen
selv, uden der længre oppe, hvor et klippestykke var faldt ud,
netop som den kom med al sin magt til sidste sprang ned i
juvet. Frisk torv lå over klippestykkets øvre flade, et par
furu-kongler havde gravet sig ned i det og grodde op igjen med
rødder i stenrifterne. Vinden havde rusket og revet i trærne,
fossen vasket dem, så der ikke fandtes kvist fire alen fra roden,
i knæ var de bøjede, og grenene krogede, men stod gjorde de
og skar højt op mellem fjældvæggene. Dette var det første, Eli
så fra vinduet, dernæst de drivende hvide snefjælde op over
de grønne. Hun drog øjet tilbage: over markerne var der fred
77
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
