Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Første kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afsides med den lille bid, han kunde stjæle sig til; ingen delte
med ham, derfor delte han heller ikke med nogen.
Men snart opdagede han, det var anderledes blandt byens
simple barn; ti de gav sig tålmod med ham, fordi han var
finere end de selv. En høj, kraftig jente, som herskede over
hele flokken, tog sig af ham. Han kunde ikke bli mæt af at
se på hende: hun havde ravnsort hår, som stod i en krul og
var aldrig kjæmmet anderledes end med fingrene; hun havde
stærkt blå øjne, kort pande, det hele ansigt samlede sig i ét
og fløj lige på. Hun var altid i opstyr eller arbejde, om
sommeren barbenet, bararmet og brunstegt, om vinteren klædt
som andre til sommerbrug. Hendes far var lods og fisker;
hun fløj om og solgte hans fisk, hun andøvede hans båd, og
når han lodsede, drev hun fiskeriet alene. Enhver, som så
hende, måtte vende sig og se én gang til; ti hun var
selvhjulpen. Hun hed Gunlaug, men kaldtes Fiskerjenten, en titel,
hun tog imod som sin rang. Hun hjalp i legene altid de svage,
hun havde trang til at ta sig af andre, og nu tog hun sig af
denne fine gut.
I hendes båd kunde han blæse fløjte, som var blevet
banlyst hjemme, siden man trodde, den tog tanken fra hans lekser.
Hun rodde ham ud på fjorden, hun tog ham med på sine
længre fisketure, snart gjorde han også natteturene med. Da
rodde de ved solnedgang udover i den lyse sommerstilhed.
Han blæste fløjte eller hørte på hende, som fortalte ham alt,
hun vidste, om havmænd, draug, forlis, fremmede lande og
sorte folk, sådant, som sjømændene havde fortalt. Hun delte
sin mad med ham, som hun delte sin kundskab, og han
modtog alt uden at gi noget igjen; ti han havde ingen mad med
hjemmefra og ingen fantasi med fra skolen. De rodde, til
solen gik ned over snefjældene, lagde så til land ved en holme
og gjorde ild op, d. v. s. hun samlede kvist og kvas ihob; han
sad og så på. En af sin fars havtrøjer og et åklæde havde
hun slæbt med til ham, deri blev han indpakket. Hun passede
ilden, og han sovnede ind; hun holdt sig vågen ved at synge
stumper af viser og salmer; hun sang med stor, klar røst,
indtil han sovnede, siden sagte. Når solen atter stod op på den
anden side og som forbud skjød en gulkold lysning foran sig
over fjældene, vækkede hun ham. Skogen stod endnu sort,
engen mørk, men begyndte at bli brunrød og blinkende, indtil
fjældkammen glødede, og alle farver kom skyllende. Så drog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
