Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Niende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
glæde som Signe over denne ny måde at læse klassikerne på,
åbnede han; – men da løb Petra.
Efter aftensbordet, hvor Petra havde deltaget og var blevet
tilbørlig ærtet af provsten, måtte hun til straf overhøres i, hvad
hun kunde udenad. Det viste sig da, at de mest berømte
scener kunde hun virkelig og ikke blot én rolle i dem, men
alle. Hun sagde det frem, som man plejede at læse det;
undertiden vilde det ta ild, men hun dæmpede den straks.
Neppe mærkede provsten dette, før han vilde ha noget mere
udtryk, men hun blev blot mere sky. Det gik bestandig videre,
de holdt på i timevis; hun kunde de komiske scener, som hun
kunde de tragiske, de spøgende, som de alvorlige; hendes
hukommelse vakte både forundring og latter, hun lo selv med
og bad dem bare prøve.
»Jeg vilde ret ønske, at de stakkars skuespillere havde blot
ottendedelen så godt nemme som du," sagde Signe. – "Gud
fri hende fra nogensinde at bli skuespiller," sagde provsten og
blev med én gang alvorlig. – "Men, far; du tror da vel ikke,
at Petra tænker på sådant?" sagde Signe og lo; "jeg kom bare
til at nævne det, fordi jeg altid ser stadfæstet, at den, som fra
ungdommen er opdragen med sit sprogs poesi, har slet ingen
længsel til at gå til scenen, mens den, som ikke kjender
synderlig til poesi, før han blir voksen, sværmer derfor; det er
den på engang vakte længsel, som forfører ham." – "Dette er
vist meget sandt. Sjælden går et virkelig dannet menneske til
scenen." – "Og endnu sjældnere et poetisk dannet." – ,Ja,
sker det, så er der vel en karaktermangel med, som gjør, at
forfængeligheden og letsindigheden får overtaget. Jeg har kjendt
mange skuespillere, både fra min studietid og fra mine rejser;
men jeg har ikke kjendt, og jeg har aldrig hørt noget
menneske kjende en skuespiller, som har ført et ægte kristeligt liv.
De har følt sig draget, det har jeg set; men der er i deres
dont noget uroligt og oprivende; det har været dem umuligt at
samle sig – selv længe efter, at de er gåt derifra. Har jeg talt
med dem derom, har de selv tilståt det og beklaget det; men
snart har de dog tilføjet: "Vi får trøste os med, at vi dog ikke
er værre end så mange andre." Men dette er, hvad jeg kalder
en dårlig trøst. Et liv, som ikke på nogen måde magter at
bygge på kristenmennesket i os, er et syndigt liv. – Herren
hjælpe dem, og han bevare rene hjærter derifra!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
