Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Ellevte kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da blussed høvdingens kind af harme;
han sprang i sjøen og svam mod landet:
den anden hopped ned mod vandet
og tog ham op i de stærke arme.
Men høvdingen så ham i øjet ind,
og straks han kjendte hans høje sind.
"Kast våben til ham, han ingen ejer,"
ombord han råbte; "hvis du får sejer,
så kan du sige, han selv dig rakte
det sværd, du svang, da du fald ham bragte."
Og kampen rejste sig under fjældet,
hvert hug gav sukkende døn tilbage.
Derude snøfted den vrede drage,
snart lå dens høvding på stenen fældet.
Det gav et skrig mod det isgrå fjæld,
det myldred op i fra stævn til stævn,
i sjøen sprang de, hver mand til hævn
o g stod snart oppe på klippehæld.
Men svagt den døende hånden svang,
han bød iblandt dem for sidste gang:
"En mand må falde, når han er færdig!
ti stort skal sluttes en kjæmpesang.
Tag ham til høvding; ti han er værdig!"
Han mer ej kunde, hans læbe blegned,
hans kjæmper ilede til, han segned;
ham plads var ryddet ved Odins bord,
på hin han viste, idet han for.
Den nye høvding var ikke sen,
han steg på stenen og tog til orde:
"Først reises sten over heltens ben,
og derved mindes, hvad stort han gjorde.
Men før det kvælder, vi sejl må hejse;
ej døde hefte på livets rejse."
Og varden bygdes, og sejl for op,
snart dragen leged på bølgens top.
Et minnidråpa klang over sjøen
til ham tilbage på dødningøen,
et velkomstkvad til den unge for,
han stod i løftingen ved sit ror.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
