- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
415

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brudeslåtten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gfif BRUDESLÅTTEN

hvad der havde været grunden! Moderen havde for flere år
siden taget ind en kvik fantegut fra landevejen; fantegut var
han vel ikke, men kaldtes så, og ikke mindst af moderen, da
hun fik høre, at Astrid og han i al vidunderlighed oppe i
udmarken havde gåt hen og forlovet sig og siden stod og trallede
brudeslåtten til hverandre, hun ned fra stabburstaget, og han
oppe fra lien. Gutten kom fort nok væk; for nu viste det
sig, at ingen holdt strængere på "ætten" end den fordums
pladsjente. Og faderen måtte tænke på spådommen, da han
selv brød slægtssædvanen; ætten tog allerede gifte ind fra
landevejen, hvor vilde det ende? Bygden dømte ikke mildere.
Fantegutten - Knut hed han ellers - havde slåt sig på
handelen, især fæhandel, og var kjendt af hvermand. Han var den
første der i bygden, ja vidtom, som drev denne i det store.
Han åbnede denne vej og skaffede derved bygderne på de
kanter bedre priser og mangen slægt kapitaler. Men det var
ikke frit, at der lå drikkelag og slagsmål efter ham, der han for,
og dette var det eneste, de talte om; ti hvad han var som
handelsmand, forstod de endnu ikke. Da Astrid var 23 år, stod det
imidlertid slig, at enten måtte gården gå ud af den lige
æt-linje, eller også han ind; ti forældrene havde ved sit eget gifte
tabt den moralske magt, som her kanske kunde ha tvunget.
Så fik Astrid sin vilje; den muntre, vakre Knut kjørte en
vakker dag i umådeligt følge til kirke med hende. Slægtens
brudeslåt, bestefaderens mesterstykke, skinnede tilbage over
toget, og de to sad, som trallede de sagte med; ti de så
meget muntre ud. Folk undrede sig over, at også forældrene
så muntre ud. De havde dog gjort så lang og ihærdig
modstand.

Efter brylluppet overtog Knut gården, og de gamle sattes
på føderåd; men dette var så stort, at ingen skjønnede,
hvorledes Knut og Astrid kunde stå i det; ti gården var vel den
’største i bygden, men ingenlunde vel brugt. Ikke nok
hermed: en trefold arbejdsstyrke toges, og alting på en ny måde,
med en på de kanter uhørt bekostning. Man spådde ham den
visse ulykke. Men "fantegutten", som han endda kaldtes, var
lige munter, og hans lune havde længst smittet Astrid. Den
før så fine og stille jente var nu blevet en ferm og fed hustru.
Forældrene var fortrøstningsfulde. Endelig forstod da folk, at
Knut havde bragt til Tingvold, hvad ingen der før havde havt,
driftskapital! Han havde tillige stor erfaring fra sit om-

P£* 415

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free