Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Fjortende sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 ARNLJOT GELLINE
fanevakt for sine
idag!“
Da de ringen åpnet,
stod han i lysning
midt i tættest mørke
omkring.
Der han gik imot dem,
veg de med undren,
længe løftet ingen
en hånd.
Torgejr ifra Kvistad
føllte han, sagde:
„ Hugser du jeg spådde
din død?“
Olav, søn av Arngrim,
føllte han, sagde:
„ Fejl du valte, Olav,
idag.“
Tore Hund fra Bjarkøj
ramte han, — sværdet
bet ej på hans troll-pels,
den røk.
„Hugg du, Bjørn, til Hunden,
som døver sværdet!“
Bjørn med øksehamren
ham hugg.
Tore Hund dog fallt ej,
væntet og hvilte,
rente så sit langspyd
i Bjørn:
„Så vi vejder bjørner
nordpå i Finmork!“
Ned ved kongens føtter
fallt Bjørn.
Der hans store øje
så op mot kongen —
ikke mer med tungsinn,
men fred.
Der fallt også Gissur,
skalden hin gull-brå,
Torfinn ved hans side,
han sang:
„Nu mit beste kvæde
gav jeg dig, konge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
