Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Arne
- Tiende kapitel
- Ellevte kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
godt; men på ruten stod skrevet med en finger: Arne, Arne,
Arne og bestandig: Arne; det var ved det vindu Eli hadde ståt
forrige kvæll.
Men dagen efter kom Eli ikke ned; hun var dårlig. Hun var
i det hele ikke frisk i denne tid; hun sa det selv, og det var
også godt at se.
ELLEVTE KAPITEL
En dag efter kom Arne in og fortalte, hvad han nætop hadde
fåt høre i gården, at præstens datter, Matilde, i det øjeblik rejste
til byen, som hun selv tænkte for nogen dager, men som det var
bestemt, for at være der et år eller to. Eli visste intet derom, før
nu det blev sagt, fallt om og var borte.
Arne hadde aldrig set slikt før, og blev meget rædd; han løp
efter tjenestejænterne, disse efter forældrene, og disse avsted; her
blev en støj over al gård; buhunden gjødde på låvekloppen. Da
Arne senere kom in igjæn, stod moren på knæ foran sengen;
faren holdt den sykes hode. Tjenestejænterne løp, en efter vand,
en annen efter dråper som stod i et skap, en tredje løste trøjen
op ved halsen. „Å Gud trøste og bæ’re dig!“ sa moren; „det var
galt allikevel, at vi intet hadde sagt; det var du, Bård, som vilde
det; å Gud trøste og bæ’re dig!“ Bård svarte intet. „Jeg sa det
nok, jeg; men ingenting skal bli som jeg vil; å Gud trøste og
bæ’re dig. Altid er du så ful med henne, du Bård; du vet ikke
hvordan hun har det, du; du vet ikke, hvad det er at holde av
nogen, du!“ Bård svarte intet. „Hun har det ikke som andre,
hun, de kan bære sorgen; men den kaster henne overænde,
stakkar, så spinkel hun er. Og især nu hun slet ikke er frisk.
Vågn op igjæn, du, barnet mit, så skal vi være gode med dig!
Vågn op igjæn du, Eli min egen, og gjør os ikke slik sorg!“ Da
sa Bård: „Enten tier du for meget, du, eller snakker du for
meget;“ han så bort på Arne, som vilde han ikke at denne
skulde høre slikt, men gå sin vej. Da jænterne blev inne, blev
imidlertid også Arne, skjønt han gik over mot vinduet. Nu kom
den syke sig så vidt, at hun kunde se sig om og kjænne folk;
men i det samme kom også hukommelsen tilbake; hun skrek
„Matilde!“ fik krampegråt og hulket, så det var ondt at være i
stuen. Da søkte moren at trøste henne; faren stillet sig således,
at han kunde sees; men den syke skjøv til dem; „væk!“ ropte
hun; „jeg holder ikke av eder, væk!“ — ,Jesus Kristus, holder
du ikke av dine forældre?“ sa moren. — „Nej! I er hårde mot
mig, og tar fra mig den eneste glæde jeg har!“ — „Eli, Eli! sig
ikke så stærke ord,“ bad moren vakkert. — „Jo, mor!“ skrek hun,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 15:38:01 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bjornson/1/0386.html
