Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Trettende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 ARNE
i det. Nu vil han nok likesom rejse ut efter det.a — „Men kjære,
det er da likesom med kjærringen, det,“ sa Margit. „Med
kjærringen?“ spurte præsten. — Ja, hun som rejste ut efter
sollys til sig, istedenfor at hugge vindu på væggen sin.“ — Præsten
blev forundret over hennes skarpsinn; men det var ikke første
gang når hun kom på dette æmne; for Margit hadde jo ikke
tænkt på annet i syv-otte år. „Tror du han rejser? Hvad skal
jeg gjøre? Og pengene? Og brevene?“ Det trængte in på henne
alt på én gang. ,Ja, med brevene er det ikke rigtigt. At du har
forholdt ham hvad hans er, det kan du vanskelig forsvare. Men
værre er det imidlertid, at du har sat en medkristen i dårligt lys
for din søn, skjønt han ikke har fortjent det, og værst er det, at
det er en han hadde så kjær, og som holdt inderlig av ham igjæn.
Men vi skal be Gud tilgi dig; fvi skal begge be ham.“ Margit
sænket sit hode; hun sat ænnu med foldede hænder: „Hvor jeg
skulde be ham om forladelse, bare jeg først visste han vilde
bli!“ — Hun tok nok fejl av Vorherre og Arne. Præsten lot
som han ikke la mærke til dette. „Agter du at tilstå ham det nu
straks?“ spurte han. Hun så dypt ned og sa sagte: „Turde jeg
vænte litt ænnu, så vilde jeg nok gjærne.“ Men præsten smilte,
uten at hun så det. Han spurte: „Tror du ikke, at din synd blir
større, jo længer du dvæler med tilståelsen?“ — Hun arbejdet på
tørklæet med begge hænder, la det sammen i en ganske liten
firkant og forsøkte på at få det i en ænnu mindre; men det vilde
ikke gå: „Tilstår jeg dette med brevene, så er jeg rædd han
rejser.“ — „Du tør ikke stole på Vorherre da?“ — Jo, det
forstår sig,“ sa hun hastig; da føjde hun sagte til: „men dersom han
nu rejste fra mig allikevel?“ — „Du er altså mere rædd for at
han skal rejse, æn for selv at bli ved i en synd?“ Margit hadde
fåt tørklæet ut igjæn; hun førte det nu til øjnene, for hun
begynte at gråte. Men præsten sat en stund og betragtet henne; da
sa han videre: „ Hvorfor fortalte du nu mig alt dette, når det ikke
var din hensigt at det skulde føre til noget?“ Han væntet længe;
men hun svarte ikke. „ Trodde du måske din synd skulde bli
mindre, når du fik den fortalt?“ — „Jeg trodde det,“ sa hun
sagte og med hodet ænnu dypere mot brystet. Præsten smilte
og rejste sig. ,Ja-ja, min kjære Margit, du må handle slik at du
kan få glæde på dine gamle dager.“ — „Måtte jeg bare beholde
den jeg har!“ sa hun, og præsten trodde hun turde ikke tænke
nogen større lykke æn at leve i sin bestandige angst. Han smilte
mens han stoppet sin pipe: „Dersom her ænda var en liten jænte
som kunde få tak i ham; da skulde du se han blev!“ — Hun
så raskt op og fulgte præsten med øjnene, intil denne stanset foran
henne: „Eli Bøen —? Hvad?“ Hun blev rød og så ned igjæn;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
