Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- En glad gut
- Tredje kapitel
- Fjærde kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hjæm uten støj, — gå vakkert, at jeg må høre bare vel om eder,
smårollinger!“ Mens de da støjet som værst for at finne sine bøker
og matkopper, skrek han gjænnem larmen: „Kom igjæn imorgen,
straks det blir lyst, eller jeg skal ta og myke jer! — Kom igjæn
i betimelig tid, småjænter og smågutter, så skal vi være flittige!“
FJÆRDE KAPITEL
Om hans videre opvækst til et år før konfirmationen er ikke
stort at mælde. Han læste om morgenen, arbejdet om dagen
og lekte om kvællen.
Da han hadde et ualmindelig muntert sinn, varte det ikke længe,
før den nærmeste ungdom i fristunderne gjærne fantes der hvor
han var. Der løp en stor bakke nedover til bugten foran plassen,
langs bærget på den ene side og skogen på den andre, som før
mældt, og den hele vinter var her hvær godsvejrskvæll og søndag
kjælkebakke for bygdens akende ungdom. Øjvind var mester i
bakken, ejde to kjælker, „Skarptråveren“ og „Skabejstet“; den
siste lånte han ut til større følger, den første styrte han selv og
hadde Marit i fanget.
Det første Øjvind i den tid gjorde når han vågnet, var at se
ut om det var tøvejr, og så han at den hang grått over buskene
på hin side bugten, eller hørte han det dryppet av taket, da
gik det så sent med påklædningen, som om der intet var at utrette
den dag. Men vågnet han, og helst en søndag, til knittrende kulde
og klarvejr, de beste klær og intet arbejde, bare overhøring eller
kirkegang om formiddagen og så hele eftermiddagen og kvællen
fri — hej! da stod gutten med et byks ut av sengen, klædde sig
som til ildebrand, og kunde næsten intet spise. Så snart
eftermiddagen var der, og den første gut kom stående på sine ski langs
vejkanten, svingte skistaven over hodet, og ropte så det gjallet i
åsene omkring vandet, og så en efter vejen på kjælke, og nok en,
nok en — da gutten avsted med „Skarptråveren“, sprang hele
bakken og stanste opimellem de sistkomne med en lang
skingrende hauking, der lo langs bugten fra ås til ås og døde først
langt borte.
Han så da gjærne efter Marit; men var hun først kommet, brydde
han sig heller ikke mere om henne.
Men så kom der en jul, da gutten såvelsom jænten kunde være
såpass som 16 i sit 17de år, og skulde begge konfirmeres til våren.
Fjærde dag jul stod et stort lag på den øvre av Hejdegårdene hos
Marits besteforældre, hos hvem hun var opdraget, og som hadde
lovt henne dette lag nu på tredje året, men ændelig den helg måtte
ut med det. Hit blev Øjvind inbudt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 15:38:01 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bjornson/1/0428.html
