Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - Trond
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TROND 475
Blessommen godt om, og som han drev i gaterne der og tænkte
sig hjæm, så han en svær kar i en hvit kufte gå foran sig. „Du
går fort, du,“ sa Blessommen. — Jeg har langt hjæm i kvæll,“
sa mannen. — „Hvor skal du hen?“ — „Til Våge,“ svarte mannen,
og gik på. — „Det var rigtig bra,“ sa Blessommen, „for dit skulde
nok jeg med.“ — „Så kan du stå bak på mejerne hos mig,“ svarte
mannen, og drev av in i en tværgate hvor hæsten hans stod. Han
satte sig oppi, og så tilbake på Blessommen der han steg op på
mejerne; „du får holde dig fast,“ sa’n. Blessommen så gjorde,
og han hadde det fornødent; ti dette gik ikke rigtig på landjorden.
Jeg mener du kjører på vandet, jeg,“ sa Blessommen. — „Jeg
gjør så,“ sa mannen, og govet stod omkring dem. Men et stykke
længer frem syntes Blessommen, at det ikke længer gik på vandet;
Jeg mener det går i luften, jeg,“ sa’n. — ,Ja, det gjør så,“ svarte
mannen. Men da de hadde faret ænnu længer, syntes Blessommen,
at han drog kjænsel på bygden de for frem i; „jeg mener det er
Våge?“ sa’n. — „Ja, nu er vi fremme,“ svarte mannen, og
Blessommen syntes det hadde gåt fort. „Du får ha takk for god skyss,“
sa’n. — „Selv takk!“ svarte mannen og la til, i det samme han
slog på: „Nu er det ikke værdt du ser dig om efter mig!“ —
„Nej, nej,“ tænkte Blessommen og ruslet hjæm over bakkerne.
Men da blev der slikt et smæll og brott bak ham som om hele
fjællet skulde falle ned, og lysning gik over alt land; han så sig
om, og da så han mannen i den hvite kuften kjøre gjænnem
brakende ildsluer in i det åpne bærget, der stod over ham som
en port. Blessommen blev litt lej over det rejsefølge han hadde
hat, og vilde ta hodet tilbake fra den kant; men som det var
vændt, så blev det sittende, og aldrig mere fik Blessommen sit
hode ret igjæn.
Slikt hadde gutten i sine levedager ikke hørt make til. Han
turde ikke mere spørge faren, men tidlig næste morgen spurte
han moren, om ikke hun kunde æventyr. Jo, det kunde hun,
men de gik mest om prinsesser, som sat fanget i 7 år, til den
rette prins kom. Gutten trodde, at alt han hørte og læste levde
tæt omkring ham.
Han var en otte år, da den første fremmedmann en
vinter-kvæll trådte inom døren der. Han hadde sort hår, og det hadde
aldrig Trond set. Han hilste kort „God kvæll!“ og gik fremover;
Trond blev rædd og satte sig på en skammel ved gruestenen.
Moren bad mannen sitte inpå; han gjorde så, og da fik moren se
ham nøjere; „kjære, er det ikke han Fele-Knut?“ sa hun. — „Jo,
det er nok så. Det er længe siden jeg spilte i dit bryllup.“ —
„Å ja, nu er det en stund siden. Er du så langrejsende?“ —
„Jeg har spilt i julen på den andre side av fjællet. Men midt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
