- Project Runeberg -  Samlede værker / Første bind /
491

(1910-1911) Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - Faderen - Ørneredet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og famle varsomt efter låsen. Præsten åpnet døren, og in trådte
en høj, foroverbøjet mann, mager og hvit av hår. Præsten så
længe på ham, før han kjænte ham; det var Tord. „Kommer du
så sent?“ sa præsten og stod stille foran ham. „Å ja; jeg kommer
sent,“ sa Tord, han satte sig ned. Præsten satte sig også, som
han væntet; der var længe stillt. Da sa Tord: ,Jeg har noget
med som jeg gjærne vilde gi til de fattige; det skulde gjøres til
et legat og bære min søns navn;“ — han rejste sig, la penger på
bordet og satte sig atter. Præsten tællet dem op; „det var mange
penger,“ sa han. — „Det er halvten av min gård; jeg solgte den
idag.“ Præsten blev sittende i lang stillhed; han spurte ændelig,
men mildt: „Hvad vil du nu ta dig for, Tord?“ — „Noget bedre.“
— De sat der en stund, Tord med øjnene mot gulvet, præsten
med øjnene på ham. Da sa præsten sagte og langt: „Nu tænker
jeg at sønnen din ændelig er blet dig til velsignelse.“ — „Ja, nu
tænker jeg det også selv,“ sa Tord, han så op, og to tårer rant
tunge ned over hans ansigt.

ØRNEREDET



(1859)

Endregårdene het en liten bygd der lå for sig selv med høje
fjæll omkring. Den var flat i bunden og frugtbar, men blev skåret
i stykker av en bred elv, som kom fra fjællene. Denne elv bar
ut i et vand som lå op til bygden, og gav utsigt langt utover.

Op efter Endrevand var den mann kommet roende, som først
hadde ryddet i dalen; hans navn var Endre, og hans ætlinger var
det som bodde her. Somme sa han var rømt hit op for draps
skyll, derfor var hans slægt så mørk; andre sa at dette skylltes
fjællene, der stængte solen ute kl. 5 eftermiddag midtsommersdag.

Over den bygd hang et ørnerede. Det var lagt på en
bærg-knatt oppi fjællet; alle kunde se når hunørnen satte sig, men
ingen kunde nå. Hanørnen sejlte over bygden, slog snart ned
efter et lam, snart efter et kid, engang tok den også et lite barn
og bar bort; derfor var der ikke tryggt i bygden, så længe ørnen
hadde rede i Flakfjællet. Det sagn lå over folket, at i gamle dager
var der to brødre som hadde naadd op og revet redet; men
nutildags var ingen så god at han kunde nå.

Hvor tvende møttes i Endregårdene, talte de om ørneredet, og
så opefter. De visste når ørnene var kommet igjæn på det nye
år, hvor de hadde slåt ned og gjort ugagn, og hvem som sist
hadde prøvd at gå ditop. Ungdommen øvde sig fra smågutten
av i bærg og trær, i brytning og tak, for engang at kunne nå op

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:24:05 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjornson/1/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free