Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syvende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERJÆNTEN 57
natdragt forsvinde gjænnem en sidedør. Direktøren, en lang mann
med et par sure øjne, for hvilke han skyndte sig at sætte et par
gullbriller, gik frem og tilbake i oprør. Hans lange næse hersket
således over hans ansigt, at alt det øvrige var til for dens skyll,
øjnene stak ut som to børsepiper bak denne voll, munnen var
en grav foran den og pannen en let bro ifra den over til skogen
eller „forhuggningerne".— „Hvad vil De?" han stanste tvært; „er
det Dem som vil bli koristinde?" spurte han ilsomt. — „Konstinde
— hvad er det?" — „Nå, så det vet De ikke, ja så; hvad vil De
da?" — „Jeg vil bli skuespiller." — „Så det vil De — og vet
ikke hvad en koristinde er, ja så. — Men De taler jo dialekt!"
— „Dialekt, hvad er det?" — „Nå, så det vet De heller ikke og
vil dog bli skuespillerinde, ja så; ja, det ligner Nordmænnene.
Dialekt, d. v. s., at De taler ikke som vi." — „Ja, men jeg har
øvd mig på det hele morgenen." — „Så, det har De; se, se! Lad
mig høre!" Og Petra stilte sig op og sa som ælskerinden igår:
„Jaj helser daj, min kærlighedh, godh måren!" — Jeg mener
fanden plager Dem; er De kommet hitop for at gjøre nar av min
kone!" En skrallende latter lød inne fra sideværelset, og direk-
tøren lukket døren op, og sa derin uten spor av erindring av at
de for et øjeblik siden hadde skjændtes på liv og død: „Her er
en norsk tøs som vil karikere dig, kom dog og se på!" Et dame-
hode med uredt, trossigt sort hår, mørke øjne, stor munn så vir-
kelig in og lo. Og dog ilte Petra imot henne; ti det måtte være
ælskerinden — nej, hennes mor, tænkte hun, da hun kom nær-
mere. Hun så på damen og sa: „Jeg vet ikke — om det er Dem,
— eller er det Deres mor!" Nu lo også direktøren; damehodet
hadde dradd sig tilbake, men lo i sideværelset. Petras forlegen-
hed stod så stærkt malet i hennes ansigt, stilling, minespill, at
direktøren blev opmærksom; han så en stund på henne, tok en
bok og sa, som ingen værdens ting var forefallt: „Tag her og
læs, min pige, men læs som De selv taler." — Det gjorde hun
straks. „Nej, nej, det er galt, — hør her!" han læste for henne,
og hun efter ham, ganske som han. „Nej, nej, det er galt, læs
norsk, — for en ulykke, norsk!" — og Petra læste atter som før.
„Nej, siger jeg, det er rent ravruskende galt. Forstår De ikke
hvad jeg mener? Er De dum?" — Han prøvde atter og atter
og gav henne en annen: „Se, det er motsat, det er komisk, læs
det!" —Ja, Petra læste, men samme spektakel, til han blev kjed
og ropte: „Nej, nej, nej! Så hold op for fanden! — Hvad er det
De vil ved scenen? Hvad pokker er det De vil spille?" — „Jeg
vil spille det jeg så igår." — „Aha! Naturligvis, ja! Nå, og så?"
— „Ja, sa hun og blev unselig, „jeg syntes det var så dejligt igår,
men idag har jeg dog tænkt det vilde være ænnu dejligere om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
