Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KAPTEJN MANSANA 175
derover, som over den sorteste utaknemlighed, og ærlig som han
var, sa han henne det tilsist. Han lot henne ane hvad han hadde
lidt, og hvor nær han hadde været ved at gå under, og at det
overmål av vill, offentlig forlystelse som han nu var kommet op
i, var det motsatte av hvad han trængte til. Han kunde ikke
mere.
Hun grebes stærkt av denne opdagelse. Midt i en sky av de villeste
selvanklager bestemte hun ro for ham, avrejse for sig selv. Hun
skulde til Roma og Ungarn, for at ordne sig for giftermålet; han
skulde til en liten bærgfæstning sydpå, hvor han kunde bytte for
et par måneder med en officer som vilde være her. Stærk som
hun var, fik hun det ordnet i hast. Innen to dager var både han
og hun rejst. Avskeden var fra hennes side gripende, fra hans
virkelig hjærtelig; hennes kjærlighed og iver rørte ham.
Men ikke før var han ene, først på rejsen og siden i garnisonen,
før han sank ned i slaphed. Han hadde næsten ingen annen
erindring av henne æn en forfærdelig støj. Han gad ikke en gang
åpne de brev der kom fra henne; han var bange for deres hæf-
tighed. Hun telegraferte og skrev nemlig minst én gang hvær
dag, og da svarpligten blev for trykkende, flygtet han fra sine
egne rum, hvor alt dette uopfyllte lå og væntet. Utenfor tjenesten
drev han derfor om i skogene og bærgene over byen; ti egnen
hadde en ualmindelig, vill Skjønhed.
På disse turer kunde han opløse alt til et slags blændværk.
En principessa-herlighed har ikke det tiltrækkende i Italien som
annensteds; der er for mange av dem, og tildels i tvilsomme for-
hold. Theresas fra faren arvede rigdom hadde heller intet tillok-
kende; ti moren hadde jo vunnet den ved at forråde sit fædreland
i dets fornedrelses-periode. Theresas Skjønhed holdt heller ikke
mål; ti den begynte at bli overmoden. Deres vidunderlige møte
utslettet ikke længer den lange ydmygelse hun først hadde latt
ham gjænnemgå, og hennes ustyrlighed bakefter efterlot lede. I
stærke øjeblik vilde dog billederne bli andre, men da møtte hans
stolthed op, og sa ham at han i denne forbindelse dog altid måtte
bli den underlegne, måske til sist gjænstand for hennes luner; ti
hadde han ikke alt været det?
Fra sine morgenturer hvilte han i regelen på en bænk under
et gammelt oliventræ noget ovenfor byen. Derfra gik han så ned
og spiste frokost. En morgen, idet han rejste sig, så han to, en
ældre mann og en ung dame, ta bænken. Det samme skedde den
næste morgen og til samme tid. Atter den næste sat han noget
længer, ikke ufrivillig, og kom derved til at få se damen og tale
med den gamle herre. Den lethed hvormed Italienere inleder
samtale og kjænskap, lot ham snart vite at mannen var en pen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
