Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingen fik bruke båtene, ingen fik kjøre, ingen fik gå gjænnem
skogen: den blev spærret av. Ingen fik gi hæster eller kjør det
som syntes dem nok. Ingen reparationer foretoges; om fruen
vilde gjøre en på egen hånd, blev håndværkerne jaget. Der var
ikke længer tvil mulig: han vilde at alt skulde forgå. Gården blev
slettere, og skogen — ja, det var ingen hemmelighed længer
mellem gårdens beboere, det bredte sig længer og længer ut, at
skogen var overmoden. De største og beste trær tok allerede
råttenhed; efterhånden vilde alle gjøre det.
Tolv år gammel sat Rafael på skolen over hos provsten ved
siden av Helene, provstens eneste barn, fire år yngre, Rafael så
uændelig kjær. Provsten underviste dem i religion, det eneste
moren ikke læste med sin søn. Provsten fortalte om David. For-
tællingen drog forbi med inskudd og forklaringer, Rafael så det
i billeder — således hadde moren lært ham alt. Assyriske krigs-
mænn gik for jødiske; spiss-skjæggete krigerskikkelser med skjæve
øjne og avlange skjold drog forbi i kjæder. Vinhaver op efter
bakkerne i blågrønt; støvgrenete palmers smale skygge, og støvete
vejer. Så in i en skog allesammen, en skog med vellugtende
trær, derin flygtet krigerne nemlig — da fortællingen om Absa-
lon kom.
Absalon gjorde oprør mot sin far; tænk hvor forfærdeligt, sa
provsten, som var en myndig herre, at gjøre oprør mot sin egen
far! Uten at vite det så han på Rafael, som blev ildrød.
Det var jo ikke annet Rafael spekulerte på, æn at bli såpas
kar at han kunde gjøre oprør mot sin far.
„Men Absalon blev også straffet på en forunderlig måte,“ for-
talte provsten; „Absalon tapte slaget, og blev på flugten gjænnem
de store skoger hængende efter sit lange hår, hæsten løp bort
under ham, og han blev gjænnemstukket av et spyd.....“
Rafael så Absalon hænge der — ikke i lange assyriske klær,
ikke med spisst skjæg; nej, spæd og ung, i Rafaels tætsluttende
bukser, som møtte strømperne ved knæet, og i hans egen fløjels-
bluse og efter hans eget røde hår! Han så det så tydelig, tydelig,
hæsten løpende videre, den grå der hjæmme, som han stjal sig
til at ride på, når faren sov middagssøvn. Han så den tynne,
lange yngling dingle og svinge rundt med et spyd gjænnem maven.
Tydelig, tydelig!
Dette syn, som han ikke talte til et menneske om, blev han
ikke kvit. Så sælsom en straf: fordi han hadde gjort oprør mot
sin far, at bli hængende efter sit hår—!
Historien kjænte han jo fra før; men aldrig hadde han lagt
mærke til den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
